søndag den 22. november 2020

 

DOBBELT MORAL SÅ VANDET DRIVER NED AF VÆGGENE..

Pia Olsen Dyhr, SF , Statsminister Mette Frederiksen og resten af rød blok er vrede, så vrede fordi en nordjysk landmand har tilladt sig at vise hele bundtet i nazi uniformer, med Mette Frederiksen som den store fører.

Jeg deler deres vrede, ikke nødvendigvis over fotoet, men mere over at hukommelsen hos de røde politikere er hullet som en si. I blå blok har man oplevet flere personer udstillet på samme måde, ovenikøbet med Inger Støjberg, V som en ” tysk nazi hunulv”, den har hun helt givet være glad for og ikke mindst glad for den store opbakning hun fik fra rød blok……! Undskyld, nej, det fik hun ikke, tegningen blev ikke nævnt med et fordømmende ord.

Jeg er enig i at den slags er langt, langt under lavmålet, uanset hvem der laver den, men husk lige at feje foran de rigtige døre inden moralen løber helt løbsk.




Her er et udpluk af fotos, udelukkende af politikere fra blå blok:










SF-formanden er dybt forundret over, at Pernille Vermund (Nye Borgerlige), Kristian Thulesen Dahl (Dansk Folkeparti) og flere Venstre-folk deltog i demonstrationen uden at de – ifølge Pia Olsen Dyhr – tog afstand til nazi-banneret.

»Hvad Søren sker der dog i vores kære land? Jeg har den største respekt for uenighed, debat og dialog. Jeg vil gerne stå på mål for, hvad jeg mener og hvorfor. Men jeg forventer at vi gør det på en ordentlig og sober måde. For ellers holder alt jo op,« skriver Olsen Dyhr.

Hvem starter Pia Olsen Dyhr..?