The Twitter Files. Hvorfor censurerede Twitter og Facebook en afsløring af Hunter Bidens forretningsforbindelser i de afgørende dage op til præsidentvalget i 2020? Og hvilken rolle spillede FBI? Elon Musk fører an i en informationskampagne, som deler landet i to.

Den bærbare fra helvede

WASHINGTON – Efter en uge, hvor efterretningsofficerer, en forhenværende præsident og USAs samlede kommentatorkorps har givet deres mening til kende i sagen, er det værd at huske på de ydmyge omgivelser, hvori den spegede affære om Hunter Bidens bærbare computer har sit udspring: en slidt toetagers murstensbygning i udkanten af Wilmington, Delaware.

Det, der siden er blevet til en omfattende debat om ytringsfrihed, pressens blinde vinkler, kuppede præsidentvalg og den dybe stats hemmelige samarbejde med techgiganterne, begyndte med en defekt computer i Biden-familiens hjemby et par timers kørsel fra USAs hovedstad.

Ved siden af en frisør og en kinagrill har John Paul Mac Isaac en biks, hvor han reparerer Apple-computere, og i april 2019 træder en tydeligt beruset mand ind ad døren. Han præsenterer sig som Hunter Biden og stikker Isaac tre bærbare computere. De har fugtskader, og han vil have hjælp til at redde indholdet på deres harddiske.

Allerede her opstår det første usikkerhedsmoment i historien. For butiksejeren er næsten blind på begge øjne og ved stadig ikke med sikkerhed, hvem han talte med den dag. Hunter Biden husker ikke selv at have besøgt The Mac Shop i Wilmington, men har sagt, at hans computere måske har været stjålet eller hacket.

Præsident Biden sammen med sin ulykkesfugl af en søn Hunter Biden i august 2022. Mange af republikanerne er af den opfattelse, at hvis historien om indholdet af Hunters computer havde nået befolkningen under sidste valgkamp, var Biden ikke blevet valgt som præsident. Foto: Joshua Roberts, Scanpix

Uanset hvem personen er, så vender han i hvert fald ikke tilbage for at hente computerne igen.

Og reparatøren Isaac er ikke tryg ved det, han finder på især en af dem: sex- og nøgenbilleder af Hunter Biden, men også regnskaber og tusindvis af mails, hvoraf flere nævner hans far, Joe Biden, der netop har annonceret sit kandidatur til præsidentvalget det følgende år. Så i december 2019 tager Isaac kontakt til FBI, der beslaglægger computeren med det sprængfarlige indhold. Den skal indgå som bevismateriale i en igangværende undersøgelse af Hunter Bidens skatteforhold og virke som lobbyist på vegne af udenlandske selskaber.

Isaac giver også en kopi af harddisken til Rudy Giuliani, der er en af præsident Donald Trumps nære rådgivere. Og her skal man igen vogte sig for sprækker og dobbelttydighed: Flere har nemlig påstået, at de kendte til materialet, inden det blev afleveret til FBI og Giuliani. Det kunne betyde, at flere kopier af harddisken kan have været i kredsløb samtidig, at den har været til salg på det sorte marked for belastende oplysninger, eller at dele af materialet er blevet forfalsket undervejs.

Usikkerheden om harddiskens oprindelse har også fået nogle til at konkludere, at historien har været én stor and fra begyndelsen. At onde kræfter på højrefløjen eller i Rusland udnyttede den notorisk ustabile og misbrugsramte Hunter Biden i et bagvaskelsesangreb på faren forud for præsidentvalget. I Wilmington mærker John Paul Mac Isaac den mistanke på egen krop: Han er nødt til at lukke sin butik og flygte ud af byen, fordi folk beskylder ham for at være i ledtog med russerne og kaster æg, rådne grøntsager og hundelort på facaden.

Efterhånden er computerens indhold dog blevet gransket så mange steder, at ren fabrikation kan udelukkes. Harddisken findes, i en eller anden form. Og de mange mails, som computerreparatøren fra Delaware afleverer til Rudy Giuliani, og som Giuliani senere sender videre til avisen New York Post, stammer fra Hunter Bidens egne korrespondancer. Den er god nok.

Det samme er den historie, man kan læse på New York Posts forside den 14. oktober 2020: »Afsløret: Ukrainsk direktør takkede Hunter Biden for 'mulighed for at møde' vicepræsident-far.«

Artiklen handler om en rådgiver for bestyrelsen i Burisma, et konglomerat af ukrainske energiselskaber, som Hunter Biden ifølge de lækkede mails havde lovet et møde med sin far, da han var vicepræsident. I mailtrådene henvises der flere gange til »The Big Guy«, som formodes at være Joe Biden. Der er også indikationer – men ingen beviser – for, at både far og søn tjener penge på Hunter Bidens lobbyarbejde i udlandet.

Afsløringen skal være Republikanernes October Surprise; den sensation, der blæser midtervælgerne bagover og to skridt til højre, så Donald Trump kan løbe med deres stemmer og dermed sejren til præsidentvalget den følgende måned.

Men skandalen vil ikke rigtig lette fra jorden, og det er der en god grund til: De landsdækkende medier vil ikke røre den – men endnu værre: De sociale medier gør en særlig indsats for at fortie den. Twitter sørger for, at artiklen fra New York Post ikke kan deles på platformen, og lukker for flere af de profiler, der forsøger. Facebook skruer på deres algoritme, så færre af brugerne får artiklen at se.

Lige siden har dét været den egentlige skandale i mange konservative amerikanernes øjne: at techgiganterne undertrykte vigtige oplysninger om en præsidentkandidats mulige korruption. At de kvalte en kritisk stemme i de afgørende uger op til valget, angiveligt for at forhindre Trump i at blive genvalgt.

En nothing burger

Men hvad foregik der egentlig i Twitter og Facebook i efteråret 2020?

Hvad fik dem til at blokere artiklen om Hunter Bidens computer? Det er ugens mest omdiskuterede spørgsmål, efter at en ny stak mailkorrespondancer er blevet offentliggjort, denne gang mellem personer i Twitters ledelse i de skæbnesvangre dage.

Årsagen er Elon Musk, som aldrig har købt Twitters officielle forklaring. I oktober købte han til gengæld Twitter og trådte til som direktør for det sociale medie, som han længe har kritiseret for at manipulere brugerne og undertrykke ytringsfriheden. Musk protesterede højlydt, da Twitter smed Donald Trump af platformen, og han har anklaget både det og andre sociale medier for at udøve politisk censur mod konservative.

Forventningerne til hans offentliggørelse af The Twitter Files var derfor store. Musks eget Twitter-opslag om den kommende læk var ledsaget af en emoji med et bæger popcorn; et SoMe-løfte om god underholdning.

Lige siden har dét været den egentlige skandale i mange konservative amerikanernes øjne: at techgiganterne undertrykte vigtige oplysninger om en præsidentkandidats mulige korruption.

Men modtagelsen var kølig og delt efter de velkendte linjer. Den uafhængige journalist Matt Taibbi fik adgang til materialet, og fredag aften begyndte han at spytte udklip fra interne mails og egne bemærkninger ud i en lang og rodet Twitter-tråd. Donald Trump mente ganske vist, at materialet var endnu en god grund til at »smide valgresultatet fra 2020 UD«, og Fox News bifaldt »afsløringerne«, som bekræftede den »landsdækkende skandale« ved det seneste valg.

Resten af medielandskabet var mindre overvældet. The Washington Post kaldte Taibbis fund for en »fuser«, og på Twitter kommenterede flere med en tegning af to burgerboller uden bøf, en såkaldt nothing burger.

De fleste havde forventet beviser for påvirkning ude- eller oppefra. At der havde været et pres, som fik Twitter til at skrue på knapperne til Joe Bidens fordel. Enten fra Det Demokratiske Parti eller Den Dybe Stat, som mange konservative amerikanere stadig giver skylden for Donald Trumps valgnederlag i 2020.

Det første kunne nemt have været tilfældet. Demokraterne har før vist, hvad de er i stand til: Forud for valgkampen i 2016 hyrede partiet den forhenværende britiske efterretningsofficer Christopher Steele, som fyldte det såkaldte Steele-dossier med historier om tissende prostituerede og hemmelige samarbejder mellem Trump og Vladimir Putin, som blev viderekolporteret af alverdens medier, men som i dag fremstår som det pure opspind.

Demokraterne var også klar over, hvad der var på spil: Få dage før præsidentvalget i 2016 fortalte FBIs direktør, at Hillary Clinton blev efterforsket af forbundspolitiet for at have brugt sin private konto til at sende fortrolige mails. I dag mener mange demokrater, at den udmelding kan have kostet dem valget. Det ville være naturligt at frygte, at det samme ville ske med afsløringen i New York Post.

Men der er ingen rygende pistol med Demokraternes fingeraftryk i Matt Taibbis Twitter-tråd. Jo, der var henvendelser fra Bidens kampagnestab til Twitter om sønnens computer, men målet var at få fjernet nogle af de mange nøgenbilleder, som cirkulerede af præsidentsønnen.

Når FBI nikker og blinker

Der er dog noget andet, som stadig skurrer. I det rødglødende kaos, som Twitter tilsyneladende har udviklet sig til under Elon Musks ledelse, blev mediets juridiske rådgiver, James Baker, fyret i tirsdags.

Baker har en fortid som chefjurist i FBI og spillede en central rolle i politiets efterforskning af Donald Trumps mulige forbindelser til Rusland. Han har om nogen pustet til den frygt for russisk påvirkning, som Twitter brugte til at retfærdiggøre sin censur. At han nu skulle deltage i udgravningen af forløbet, var selvfølgelig dybt bizart, og Elon Musk vidste tilsyneladende slet ikke, at han var ansat, før denne uge.

Var det i virkeligheden FBI, der førte Twitters hånd i Hunter Biden-sagen?

Det læste flere konservative kommentatorer mellem linjerne i The Twitter Files. I efteråret 2020 havde FBI afholdt ugentlige møder med Twitter og Facebook, hvor de advarede om russisk misinformation. Her skal man huske, at der faktisk var en russisk kampagne mod Hillary Clinton i 2016, særligt på Facebook, selvom omfanget ofte er blevet overdrevet siden. Så både sociale medier og myndigheder var i deres gode ret til at være på vagt i 2020.

I New York Post mente kommentatoren Andrew McCarthy dog, at den tætte kontakt har været udslagsgivende i Hunter Biden-sagen – også selvom man ikke finder en klar ordre fra FBI i Twitters interne mails.

»Det er ikke nødvendigt for FBIs ledelse at give direkte advarsler for at meddele, at en historie skal dræbes,« skrev han. »Når højtstående embedsmænd nikker og blinker, kan virksomhedsledere godt forstå hentydningen.«

Andre har peget på den foruroligende mangel på ord som »ytringsfrihed« og »demokrati« i Twitters omfattende interne korrespondancer. Ledelsen diskuterer deres nye retningslinjer for hacking og misinformation, men ikke deres ansvar for den offentlige samtale.

Ironisk nok er det demokraten Ro Khanna, der opfordrer mediet til at indstille censuren af hensyn til ytringsfriheden, selvom han efter eget udsagn er »totalt Biden-partisk«.

Elon Musk har lovet, at mere er på vej fra arkiverne. Måske går det hurtigere nu, hvor han har fjernet den forhenværende FBI-chef som flaskehals. Især vil man gerne vide, hvad der gik forud for lukningen af Donald Trumps Twitter-profil.

Åbningen af Twitters arkiver er blevet godt modtaget af alle, måske med undtagelse af Twitters egne ansatte. Så langt er amerikanerne alligevel enige, selvom de ofte færdes i parallelle universer: De sociale medier besidder en enorm magt, som fortjener at komme frem i lyset.

kilde: https://www.weekendavisen.dk/2022-49/samfund/den-baerbare-fra-helvede

MARKUS BERNSEN (f. 1980) er Weekendavisens korrespondent i Washington D.C., hvor han skriver om politik, økonomi og teknologi. Før Asienkorrespondent bosat i Sydkorea. Har blandt andet skrevet bøgerne Danmark Disruptet (2019) og Magteliten (2015).

 

MABE@WEEKENDAVISEN.DK

 

 

MUSLIMSK INDVANDRING VIL OPLØSE DANMARK SOM SAMFUND – DEN PRISBELØNNEDE FORFATTER BIRGITHE KOSOVIC LÆGGER IKKE FINGRENE IMELLEM

”I mine øjne er det naivt at forestille sig, at den konflikt aldrig vil blive væbnet i forskellig grad. De gensidige offerfortællinger er allerede i gang, og dødsvolden har allerede fundet sted.”

 

Ordene stammer fra den danske prisbelønnede forfatter med serbisk baggrund, Birgitte Kosovic.

 

Under et interview med Berlingske i anledning af valget lægger hun ikke fingrene imellem.

 

Ifølge Birgithe Kosovic er indvandringen fra ikke-vestlige lande i gang med at splintre og ødelægge det folkelige fællesskab i det tidligere så homogene Danmark. Og det er især indvandringen fra ikke-vestlige muslimske lande, fremgår det.

 

Konflikten mellem muslimer og ikke-muslimer

”Hun kommer nu med en direkte advarsel til politikerne om, at opdelingen mellem muslimer og ikkemuslimer kan blive skæbnesvanger for vores land, fordi konflikter er uundgåelige i et multikulturelt samfund”, skriver Christian Foldager, der har lavet debatinterviewet i Berlingske.

 

Faren ligger ifølge Birgithe Kosovic i, at henholdsvis danskerne og muslimerne ikke blander sig, men søger sammen i hver deres grupper med en vidt forskellig kultur.

 

”Ideen om, at man er integreret, hvis man taler dansk, forsørger sig selv og overholder lovene, er forkert. Man er ikke integreret, hvis man som indvandrer alene søger sammen med sine egne,” forklarer Birgithe Kosovic.

 

Opdelingen skyldes ifølge Birgithe Kosovic en fundamental forskel mellem danskerne og muslimernes livsformer.

Hvor danskere har en individualistisk kultur, så har indvandrere og efterkommere fra muslimske lande ifølge Kosovic en kollektivistisk kultur.

 

”Det gør det svært at leve sammen. Og intet tyder på, at det vil blive nemmere i fremtiden,” forudser Birgithe Kosovic, og nævner gymnasierne som et slående eksempel.

 

”Det, der sker på gymnasierne, er en meget god indikator. Her vælger de unge aktivt hinanden fra, når andelen af indvandrere kommer over 30 procent. Det er en kritisk grænse, hvor fællesskabet kollapser, og danskerne trækker sig.”

 

Advarer mod at ansætte muslimer i det offentlige

På et tidspunkt var tørklæder og hjemmehjælpere oppe i den aktuelle valgkamp, men problemet stikker ifølge Birgithe Kosovic langt dybere end et stykke tekstil.

 

”Det er jo ikke fri fantasi, når jeg siger, at det kan forstyrre vores offentlige institutioners almindelige virke, hvis en masse ansatte har andre livsformer og loyalitet over for deres eget parallelsamfund,” påpeger Kosovic i Interviewet med Berlingske og fortsætter:

 

”Flere kommuner må for eksempel have parallelle it-systemer for centrene for voldsramte, fordi oplysningerne om kvinderne ellers tilflyder parallelsamfundet. Men fordi det hele foregår frivilligt, har vi som demokrater ikke begreber til at kritisere det.”

”Selvsegregeringen kan pløje ukritiseret igennem boligområder, offentlige institutioner, private virksomheder og politiske partier, fordi det er den enkeltes frie valg. Men den bliver ekstremt problematisk, når det angår politiet,” advarer Birgithe Kosovic.

 

Statens voldsmonopol er selve fundamentet

Det er politiet, der repræsenterer statens voldsmonopol, som er selve fundamentet under staten.

 

Men det fundament er allerede i fuld gang med at skride, påpeger Kosovic.

 

”Det er allerede sådan i dag, at folk med muslimsk baggrund nærer mistillid til det danske politi og i det hele taget til staten. Når folk ikke føler sig beskyttet af dem, der har voldsmonopolet, finder de altid andre måder at beskytte sig på,” siger Kosovic og fortsætter:

 

”Det ser vi allerede i ghettoområderne, hvor et alternativt voldsmonopol er vokset frem. Her findes en stat i staten med egne love, egne domstole og eget politi. Der er det banderne, imamerne og klanlederne, som bestemmer.”

 

”Og hvis du som udenforstående,” fortsætter Kosovic, ”kommer i berøring med staten i staten, så kan ingen beskytte dig, fordi nationalstaten har mistet sit herredømme over de områder.”

 

I mine øjne er det naivt at forestille sig …

Birgithe Kosovic siger til Berlingske, at hun ikke tror ikke på borgerkrig i klassisk forstand med politiske erklæringer og afgrænsede territorier, men påpeger det faktum, at der er en stor splittelse og konflikt imellem os.

 

”Ingen ved, hvordan det skal stoppes. Ingen taler om, hvordan det vil omforme samfundet med tiden. Enklaverne vokser, terroren har fundet sted, og vi bruger store ressourcer på at imødegå den,” siger Birgithe Kosovic og slutter interviewet i Berlingske med disse betragtninger.

 

”Det er ikke dikteret eller erklæret af nogen. I mine øjne er det naivt at forestille sig, at den konflikt aldrig vil blive væbnet i forskellig grad. De gensidige offerfortællinger er allerede i gang, og dødsvolden har allerede fundet sted.”

 

Om den interviewede forfatter

Birgithe Kosovic har gennem de senere år markeret sig kraftigt i debatten om den muslimske indvandringens negative og farlige konsekvenser for sammenhængskraften i fremtidens danske samfund.

 

Hendes engagement er især bemærkelsesværdigt i og med hun kommer fra kulturlivet med en række litterære priser i bagagen og tidligere har været tilknyttet blandt andet dagbladet Politiken.

 

Således indbragt romanen ”Det dobbelte land” (2010) Birgithe Kosovic ikke færre end tre forskellige kulturpriser: DR Romanprisen på 25.000 kroner. Weekendavisens kulturpris på 100.000 kroner og endelig Danske Banks Litteraturpris på 300.000 kroner.

For den højt roste roman om Eric Scavenius, ”Den inderste fare”, (2018) modtog Birgithe Kosovic i 2019 Politikens Litteraturpris på 200.000 kroner.

 

En trojansk hest

Interviewet i Berlingske tager udgangspunkt i den udvikling, som Birgithe Kosovic gentagne gange har advaret imod med udgangspunkt i den aktuelle muslimske befolkningsandel på omkring 300.000 personer.

 

Imidlertid er det et faktum, at så længe Danmark forsat er tilsluttet en række internationale konventioner, kan politikerne intet stille op imod en fortsat muslimsk tilstrømning til landet.

 

Og selvom et flertal i Folketinget skulle komme til fornuft og forsøge at sikre resterne af samfundets fortsatte sammenhængskraft ved at frigøre Danmark fra konventionerne, er det stort set alligevel ved at være for sent.

 

Den asylpolitik, der hidtil har været ført af samtlige danske regeringer, har lukket en trojansk hest ind i form af børnefødsler, som ingen myndighed jo kan forbyde.

 

Danskernes fødselstal falder – muslimernes stiger

Gennem de sidste mange har danskernes fødselstal været faldende, medens især de muslimske har været stigende.

 

Tallene fra de 24 muslimske MENAPT-lande, dvs. Mellemøsten, Afrika, Pakistan og og Tyrkiet ser således ud:

 

I perioden 2008 – 2014 fødte indvandrere fra disse lande i alt 27.579 børn. Det svarer til 6,3 procent af samtlige fødsler.

I den næste syvårige periode fra 2015 – 2021 fødte indvandrerne fra de muslimske MeNAPT-lande i alt 34.481 børn. Det svarer til 8,5 procent af samtlige fødsler.

 

Til sammenligning faldt den danske andel af de nyfødte i de to perioder fra henholdsvis 83,4 procent i den første periode til 74,4 procent i den sidste.

 

I de to perioder steg det samlede fødselstal fra 420.924 i den første periode til i alt 428.269 i den anden.

 

Men i de to samme tidsrum faldt danskernes fødselstal fra 350.897 i den første til i alt 335.729 i den anden periode.

 

Sådan ser virkeligheden ud her og nu: Muslimerne føder konstant flere børn og danskerne kontant færre, og det er en udvikling, det vil forstærkes, efterhånden som flere og flere muslimske kvinder kommer i den fødedygtige alder.

 

Forfatteren Birgithe Kosovics dystre udsigter for Danmarks fremtid som et samfund i opløsning med en delt befolkning, kan ikke affejes som sortsyn.

 

Fakta om befolkningsudviklingen taler deres eget klare og tydelige og ikke mindst truende sprog.

Kilde: https://denkorteavis.dk/2022/349143/

 

Kilder til denne artikel:

https://www.berlingske.dk/debatinterview/danmark-er-i-gang-med-at-forvandle-sig-til-et-frivilligt-apartheid?&utm_source=newsletter&utm_medium=email&utm_content=red_nb-20221015&utm_campaign=berlingske_weekend

 

 

 

Klumme:

IDA AUKEN HAR SOLGT SIN SJÆL

For uindviede er World Economic Forum (WEF) en privat organisation med hovedsæde i Davos i Schweiz, etableret i 1971 under ledelse af grundlæggeren Klaus Schwab. WEF er det man kalder en government-organized non-governmental organization (GONGO) i modsætning til NGO-bevægelserne, da WEF sponsoreres af regeringer.

Jeg vil stærkt opfordre læserne til at gå på WEFs hjemmeside, hvor organisationens økonomiske målsætninger og partnere i det private erhvervsliv helt åbent beskrives. Ud over de finansielle støtter flokkes regeringsledere og politikere til WEFs møder i Davos og samles om den dagsorden, der beskrives som The Great Reset, den store genstart efter coronaepidemien.

Der er således intet konspirationsteoretisk i WEFs målsætninger, der beskrives som ønsket om øget kontrol og regulering med de finansielle midler, veje og ressourcer, om regulering af ressourcer i det hele taget, befolkningsudviklingen og begrænsning af samme.

Samarbejdet mellem de industrielle fyrster, økonomiske mastodonter og influencere som Bill Gates og George Soros med henblik på en begrænsning i det private erhvervslivs råderum ligger også åbent som en del af målsætningen. Herunder at migration betragtes som en menneskeret.

Set med mine briller er WEF vrangbilledet på den vestlige verden, vi kender bestående af retten til selv at kunne disponere og etablere sig, retten til nationale staters selvbestemmelse og det enkelte menneskes ret til frihed, og retten til indgreb i frihedsrettigheder såsom retten til at tale, skrive og i øvrigt udtrykke sin mening. Det er hvad WEF står for.

WEF er en globalistisk altomfavnende organisation styret af de få, men møntet på at styre de mange.

Folk i almindelighed forstår ikke omfanget af og kompleksiteten i det edderkoppenet, som WEF spinder ud over alt fra det danske kongehus til enkelt politikere, finansielle institutter og virksomheder. WEF bør betragtes på samme måde som Ron Hubbards Scientologys sekt af disciple med varierende antal stropper og skuldermærker afhængigt af, hvor stort et indtryk man har gjort på guruen selv, tyskeren Klaus Schwab. Schwab har måttet slette sit ophav af annalerne, for faderen var en højtstående nazist, der på samme måde som sønnen arbejdede med udvikling af det 3. Riges vidundervåben, hvor sønnens arbejde så består i økonomiske mirakelkure.

Den tidligere folkesocialist, tidligere kulturradikale og nu opportunistiske socialdemokrat, Ida Auken, er et klassisk eksempel på, hvorledes vor tids Dr Strangelove aka Ron Hubbard, Klaus Schwab, rekrutterer sine disciple.

Young Global Leaders i WEF består af 200 medlemmer, som er udvalgt, fordi de har vist lederskab og evne til at skabe og føre nye ideer ud i livet. Det anerkendte headhunterfirma Heidrick & Struggles screener årligt de flere tusind indstillede kandidater, som efterfølgende bliver vurderet af en udvælgelseskomité.

I forbindelse med sin udnævnelse udtalte Ida Auken i en pressemeddelelse: “Jeg er både glad og stolt over at blive en del af den her gruppe af visionære, unge mennesker, som skal give bud på, hvordan verden skal udvikle sig fremover. Jeg får mulighed for at påvirke den globale dagsorden i en positiv retning samtidig med, at jeg får et helt unikt netværk og inspiration fra hele verden af alt fra erhvervsledere og politikere til kunstnere, der har sat gang i deres egne udviklingsprojekter”.

Det er den danske entreprenør og virksomhedskonsulent, Soulaima Gourani, som selv er medlem af Young Global Leaders, der har foreslået Ida Auken som kandidat. Foruden Ida Auken er fem andre danskere også blevet en del af klubben (læs: Scientology).

Den 4. industrielle revolution vil ifølge WEFs målsætning ramme dig på den måde, at du slipper din ejendomsret i al almindelighed til fordel for en ret til at bo, sove, leve og arbejde i de omgivelser, du befinder dig i. Staten og WEFs målsætninger regulerer din hverdag og dine dispositionsmuligheder. Du får ligesom i Aldous Huxleys bog ”Fagre ny verden” en kuvøselignende hverdag trillioner af kilometer fra det pluralistiske, parlamentariske, demokratiske, vestlige samfund vi kender, som generationer før os har kæmpet for og opbygget.

Klaus Schwab er speditør på samme måde som Adolf Eichmann var det af de ungarske jøder. Klaus Schwab sender i overført betydning blot nationalstater og folkestyrerne østpå, der hvor ingen vender tilbage fra. Aflusning af demokratierne om man vil. Han mangler blot helt Peter Sellers komiske talent fra filmen Dr. Strangelove. Se ham og forstå hvorfor. Han er som trukket ud af en karikatur.

At en åbenlys anti-demokrat og anti-vestlig privat, sekterisk leder kan få den magt og indflydelse, som tilfældet er, kalder på både psykologisk og psykiatrisk ekspertise. Dybden i det anti-demokratiske og den måde, hvorpå WEFs spin udstrækkes, er serveret af organisationen selv på weforum.org. Det eneste, der mangler, er oplysningerne om, hvorledes båndet fra coronaepidemiens oprindelse, vaccinernes udbredelse og hensigten om befolknings reduktion via implementering af samme foregår. Deep state rimer på WEFs navn.

Destabilisering af de økonomiske markeder med henblik på indgreb og indskrænkning i folks råderum og valgmuligheder er agendaen. At skabe frygt med henblik på tilsvarende at kunne undertrykke og styre via de kræfter, som står bag, er ligeledes WEFs agenda. Ekkoet fra statsminister Mette Frederiksens evne til skabe frygt og true sin befolkning er som at høre ekkoet fra WEFs lokaler i Davos.

Vi befinder os midt i den dagsorden, som WEF fremmer med ønsket om inflation og konkurser med henblik på overtagelse af markedskræfter via WEFs målsætninger og midler. WEF ønsker at nedbryde for efterfølgende at kunne opbygge og fremstå som den organisation, der har den dagsorden, de alternative løsningsmodeller, der skal til. Læs: redningsmodeller.

Kort sagt består World Economic Forum af en usminket fascistoid, udemokratisk, marxistisk inspireret privat hær, hvis købte lejesoldater som Ida Auken, der ikke løber rundt i Store Kongensgade uden for Scientologys forretningslokaler, som de gjorde for årtier siden for at kapre nye kunder i butikken. WEF er nemlig langt mere sofistikeret. Her foregår rekrutteringen via tildeling af intetsigende titler til disciple som Ida Auken i funklende paladslignende omgivelser i Davos. Sildesalat til idioter.

Nyttige idioter om man vil, som Ida Auken, bliver morgendagens ledere af den nye verdensorden, hvor du intet ejer, hvor du blot er figurant i en fremtidsverden, du ingen indflydelse har på.

Betragt Ida Auken, Klaus Schwab, WEF og alle WEFs følgere som enemies of the state. 

Og behandl dem derefter.

Kilde:

https://24nyt.dk/klumme-ida-auken-har-solgt-sin-sjael/

 

SOFIE CARSTEN NIELSEN KALDER GRÆNSEKONTROL ”SYMBOLPOLITIK” – NU RAMMER VIRKELIGHEDEN HENDE LIGE I NAKKEN..

Da Danmark i 2017 søgte EU om tilladelse til at forlænge den såkaldt midlertidige grænsekontrol, der var blevet indført 4. januar 2016, blev De Radikale sure.

 

”Det er stadig absurd, at politiet skal stå og glo på nummerplader ved grænsen i stedet for at opklare sager lokalt. Politiet mister 240 årsværk på at stå ved grænsen,” lød det dengang fra den nuværende radikale leder, Sofie Carsten Nielsen.

 

Og hun fortsatte:

 

”Regeringen kører videre med symbolpolitik. Det er ærgerligt. Man må og kan ikke bruge grænsekontrollen til at stoppe flygtninge. Og grænsekontrollen er heller ikke effektiv til at stoppe kriminalitet.”

 

Nu viser nye tal, at der er en verden til forskel fra den virkelighed, De Radikale lever i, og så den virkelighed, der hersker ude i samfundet ved landets grænser.

 

Takket være grænsekontrol: Over tusinde våben belagt

Havde De Radikale dengang fået deres vilje, ville Danmark i løbet blot de sidste tre år være blevet oversvømmet med over tusinde forskellige våben.

 

Det fremgår af et svar fra justitsminister Mattias Tesfaye (S) til Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt.

 

Og der er tale om helt aktuelle tal, der dækker perioden 1. januar 2019 og til og med den 31. juli i år.

 

Alt i alt drejer det sig præcist om 1.197 forskellige slags våben, som er blevet beslaglagt af grænsekontrollen.

Langt de fleste, eller i alt 1.064, er blevet afsløret og beslaglagt ved den dansk-tyske landegrænse.

 

Færgeforbindelsen i Rødby tegner sig for 129 konfiskationer og Rønne på Bornholm for fire.

 

Økser og pistoler

Det er mildt sagt en broget flok våben, kriminelle forsøger at smugle ind i Danmark med det åbenlyse formål, at de skal bruges i forbindelse med kriminalitet.

 

Således er der blevet beslaglagt ikke færre end otte skydevåben for slet ikke at tale om 56 strømpistoler.

 

Slagvåben er også populære hos kriminelle. For slet ikke at tale om knive sværd.

 

Således er der i løbet af blot de seneste tre år blevet beslaglagt ikke færre end 462 knive og sværd for slet ikke at tale om to økser samt 186 styk slagvåben.

 

Medregnet hele perioden fra grænsekontrollens indførelse den 4. januar 2016 og til og med den 31. juli år, så er der i grænsekontrollen blevet afsløret og beslaglagt ikke færre end 2.317 styk våben af forskellig slags.

 

Over 30.000 personer nægtet indrejse

I samme periode, altså fra 1- januar 2019 og til og med 31. juli i år, har grænsekontrollen nægtet ikke færre end i alt 32.207 personer indrejse i Danmark.

 

Det høje tal hænger dog sammen med corona-perioden.

 

Således blev i alt 1.767 personer i 2019 nægtet indrejse i Danmark.

I 2020 steg det antal med næsten det tidobbelte til i alt 11.253 personer.

 

Året efter løb antallet af personer, der i 2022 blev nægtet indrejse i Danmark, yderligere op i hele 17.193 personer.

 

I år har grænsekontrollen indtil videre, og det vil sige frem til den 31. juli, nægtet i alt 1.944 personer indrejse i Danmark.

 

En vederstyggelighed for De Radikale

Grænsekontrol er som bekendt en vederstyggelighed for De Radikale, som i deres EU-begejstring åbenbart hellere ser Danmark oversvømmet med bevæbnede udenlandske kriminelle.

 

Grænsekontrol handler om befolkningens sikkerhed, og den er trods alt langt vigtigere end våde unionsdrømme om et EU totalt uden grænser med frit løb for bevæbnede kriminelle og illegale indvandrere.

 

Og Sofie Carsten Nielsen kunne måske begynde at tænke lidt over, at alle de beslaglagte våben og afviste personer har medført, at politiet måske skal opklare færre forbrydelser begået i Danmark.

 

Det er som bekendt bedre at forebygge end at helbrede.

 

Kilder til denne artikel:

https://www.berlingske.dk/politik/de-radikale-absurd-at-forlaenge-graensekontrol

 

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/REU/spm/1184/index.htm

 

Kilde:

https://denkorteavis.dk/2022/sofie-carsten-nielsen-kalder-graensekontrol-symbolpolitik-nu-rammer-virkeligheden-hende-lige-i-nakken/

 

SOCIALDEMOKRATERNES UDLÆNDINGEPOLITIK HAR BRAGT SVERIGE PÅ KANTEN AF KAOS – ET SPINKELT BORGERLIGT FLERTAL STÅR OVERFOR EN KÆMPEOPGAVE.

Som situationen ser ud nu, står Sverige til at skifte fra en socialdemokratisk regering under Magdalena Andersson til en borgerlige regering under ledelse af Moderaternas leder Ulf Kristersson.

 

Hvis det bliver tilfældet, vil Sverigedemokraterna blive en del af den ny regering eller i hvert fald af det flertal, som den ny regering baserer sig på.

 

Det er opsigtsvækkende i betragtning af den voldsomme hetz mod partiet, som har været drevet af brede dele af det politiske liv i Sverive.

 

Sverigedemokraterna lægger op til betydelige stramninger i udlændingepolitikken. Det er helt nyt for et land, der i mange år har været den politiske korrektheds højborg.

 

”Europas farligste land”

Mens Danmark har foretaget en lang række nødvendige stramninger i udlændingepolitikken, har situationen hidtil fået lov til at sejle i Sverige.

 

Det har haft ekstremt store omkostninger for vores svenske naboer. Landet står nu over for enorme udfordringer med at forsøge at inddæmme konsekvenserne af den ukontrollerede ikke-vestlige indvandring og den massive kriminalitet og usikkerhed i hverdagen, der følger deraf.

 

Den store tyske avis BILD har udnævnt Sverige til ”Europas farligste land”. Denne karakteristik bygger på de tørre tal i statistikkerne, der fortæller en uhyggelig historie om parallelsamfund og bandevold, der er kommet ud af kontrol.

 

Politisk korrekte socialdemokrater

Gårsdagens valg til Riksdagen afspejler, at et stigende antal svenskere nu reagerer på disse tilstande. Men valgresultatet understreger samtidig, at svenskerne står splittede.

 

Mange vælgere holder fast i Socialdemokratiet, der har haft en meget stor del af ansvaret for det klima af politisk korrekthed og for de store forsømmelser i udlændingepolitikken, som nu sætter sig dybe spor i det svenske samfund.

 

Sverige fortsat står i enorme problemer, og at landet får meget svært ved at finde tilstrækkeligt stærke svar på disse problemer. Man har sat en fatal udvikling i gang, som man ikke er i stand til at stoppe.

 

Hvis det ender med et borgerligt flertal i Riksdagen, kan det blive et skridt mod, at man i Sverige begynder at føre en værdipolitik og udlændingepolitik, som bevæger sig et stykke væk fra den politiske korrekthed, der har ødelagt så meget for landet.

 

Men selv med en borgerlig regering skal man ikke forvente, at der i Sverige sker et større gennembrud for den type stramninger i udlændingepolitikken, som er nødvendige. Sverige vil, hvad det angår, fortsætte med at halte efter Danmark. Socialdemokratiet i Sverige vil også halte efter sit søsterparti i Danmark.

Og som bekendt har Danmark trods sin strammere udlændingepolitik vedvarende problemer med den ikke-vestlige indvandring.

 

På kanten af kaos

Selv om det ser ud til, at der kommer et borgerligt flertal i Riksdagen, tegner det til at blive det spinklest tænkelige flertal. De foreløbige tal tyder på, at de borgerlige kun står til ét mandat mere end de røde partier.

 

Med et sådant resultat kan det blive meget svært at skabe politisk stabilitet i Sverige. Og det kan blive endnu sværere at skabe en så stærk politisk stabilitet og handlekraft, at landet for alvor går i gang med at rette op på de fatale følger af en ukontrolleret ikke-vestlig indvandring.

 

Sverige balancerer på kanten af kaos.

 

Et mere og mere voldeligt samfund

Med denne enorme indvandring er Sverige blevet et mere og mere voldeligt samfund, fordi man gennem indvandringen har importeret store mængder voldskultur.

 

Et uhyggeligt antal skyderier og bombesprængninger plager landet. Bandeskyderier er en almindelig foreteelse. I en række tilfælde er helt uskyldige mennesker – herunder børn – blevet ramt.

 

Politifolk og andre myndigheder bliver udsat for hæmningsløse voldelige angreb. I dele af samfundet tager indvandrerbander magten. I nogle tilfælde har der været tale om borgerkrigslignende optøjer.

Inden for de seneste fem år har Sverige oplevet over 200 skudofre. Mens antallet af mord falder stort set overalt i Europa, er det steget i Sverige (ifølge Det Kriminalitetsforebyggende Råd, BRÅ).

 

Anders Fogh tog bladet fra munden

I 2019 tog den forhenværende danske statsminister, Anders Fogh Rasmussen, bladet fra munden med følgende bemærkning på et møde i Norge:

 

”Svenskerne er røget helt af hængslerne med politisk korrekthed. Det er ren galskab.”

 

Ved den lejlighed advarede Fogh med rette mod forsøgene på at isolere Sverigedemokraterna. Han kaldte det ”en farlig strategi”.

 

Moderaternas problem

Erkendelsen af dette er efterhånden slået igennem hos Moderaterna under Ulf Kristersson og andre borgerlige kræfter. Man er gået til valg side om side med Sverigedemokraterna.

 

Men det er ikke uden omkostninger. Den politiske korrekthed har fortsat et stærkt tag i de svenske vælgere.

 

Moderaterna står således til et lille vælgertab ved valget – 0,7 procent. Partiet og dets vælgerskare har ikke tradition for en markant udlændingepolitik. Sverigedemokraterna høster derimod på den borgerlige bloks skarpere værdipolitiske kurs med en fremgang på 3,1 procentpoints.

 

Socialdemokraterna og den politiske korrekthed

Samtidig får Socialdemokraterna, der jo har det afgørende ansvar for den førte politisk korrekte udlændingepolitik, en fremgang på 2,2 procentpoints.

En borgerlig Kristersson-regering må derfor se frem til stærk modstand.

 

Nok har Socialdemokraterna flyttet sig lidt i værdipolitikken, herunder udlændingepolitikken. Men den politiske korrekthed har stadig et meget stærkt tag i partiet og dets basis.

 

”En humanitær stormagt” blev til ”Europas farligste land”

Efter valget står Sverige i en farlig situation. Man balancerer på kanten af kaos.

 

Dette skal forstås rigtigt:

 

Der bliver ikke tale om voldsomt drama og anarki i svensk politik. Riksdagens debatter vil være lige så kedelige og kontrollerede som altid.

 

Men der er grund til at frygte, at svenskerne ikke kan blive samlet omkring et stærkt politisk projekt, der kan få ryddet op i de enorme samfundsmæssige problemer, som især en fuldkommen uansvarlig indvandringspolitik har skabt.

 

Sverige har i årevis gjort sig til af, at man skulle være ”en humanitær stormagt”. Man ville være et lysende forbillede for hele verden som landet med alle de korrekte meninger og den store, favnende næstekærlighed, specielt i forhold til den tredje verden.

 

Men man har slet ikke haft styr på, hvad det var, man satte i gang med den voldsomme ikke-vestlige indvandring.

Det har blandt andet ført til, at man er endt med titlen som ”Europas farligste land”. Og det har ligeledes givet islam en meget stærk politisk rolle i det svenske samfund.

 

Sverige kan næppe reddes

Det ville kræve en meget stor og meget konsekvent indsats, hvis denne udvikling skulle vendes.

 

Man kan i høj grad diskutere, om det overhovedet er muligt – i lyset af, hvor langt problemerne er kommet ud. Og man kan i hvert fald sige med stor sikkerhed, at den handlekraft, som dette ville kræve, næppe er at finde i svensk politik.

 

De borgerlige i Sverige har vist større vilje til at foretage nødvendige ændringer i udlændingepolitikken, end Socialdemokraterna har. Samarbejdet med Sverigedemokraterna vidner om dette.

 

Men der er ikke meget, der tyder på, at den nye regering vil gøre det fornødne for at få vendt den helt uholdbare udvikling, som mange års forfejlet udlændingepolitik sendt landet ud i. Og selv, hvis den forsøger, vil Socialdemokraterna køre hårdt mod den.

 

Sverige har brug for stor politisk viljestyrke, bredt samarbejde og en sikker styring for at dreje samfundet væk fra mange års katastrofekurs i udlændingepolitikken.

 

Men det er meget tvivlsomt, om man får det.

 

Kilde:

 

https://denkorteavis.dk/2022/sverige-balancerer-paa-kanten-af-kaos-et-spinkelt-borgerligt-flertal-staar-over-for-kaempestor-opgave/