Fjendebillede. Ved mindehøjtideligheder for Krystalnatten raser Enhedslisten mod islamofobi, udvisninger og burkaforbud. Men ofte nævnes antisemitisme ikke med et ord. Partiet udnytter begivenheden til at fremme sin egen politiske dagsorden, lyder kritikken.

Fakler i mørket

I danske byer bliver nazisternes forføgelse af jøder mindet med fakkeloptog, taler og slagord hvert år den 9. november. »Aldrig mere en Krystalnat,« lyder overskriften på flere begivenheder arrangeret af Enhedslisten. Men hvor meget fylder de aktuelle trusler mod danske jøder egentlig i den slags markeringer?

Det spørgsmål kaster Rasmus Stoklund, Socialdemokratiets integrationsordfører, ind i en verserende debat om venstrefløjens forhold til antisemitisme. Stoklund henviser til nogle af de programbeskrivelser og invitationer, som er tilgængelige på nettet for de årlige begivenheder. I programmet for »Aldrig mere en Krystalnat« i Aarhus i 2019 nævnes ordet antisemitisme eksempelvis slet ikke.

»Nej til racisme, fascisme, islamofobi og diskrimination,« lyder det i programmet, der også tæller slagord som »Nej til udvisninger«, »Nej til burka- og niqabforbud«, »Luk Kjærshovedgaard og Sjælsmark« og »Væk med alle fattigdomsydelser«.

Hverken drabet på synagogevagten Dan Uzan i 2015 eller politibevogtningen foran Carolineskolen nævnes som aktuelle eksempler på antisemitisme, og det får Rasmus Stoklunds alarmklokker til at ringe:

Demonstrationer i forbindelse med Krystalnatten kritiseres for at handle om udlændingepolitik og ikke antisemitisme. Arkivfoto: Ilan Brender / Ritzau Scanpix

»Det er prisværdigt, at Enhedslisten er med til at arrangere begivenheder på Krystalnatten, men ofte handler de om alt muligt andet end antisemitisme. De bruger Krystalnatten til at føre deres egen udlændingepolitiske kamp. Men selv Enhedslisten må kunne erkende, at et niqabforbud ikke er begyndelsen på et nyt holocaust,« siger Rasmus Stoklund.

Helt bevidst

De årlige Krystalnatsarrangementer blev bragt på bane af Pelle Dragsted, tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, da han for nylig var i Deadline på DR2. Anledningen var statsminister Mette Frederiksens udtalelser om, at antisemitisme i dag kommer tre steder fra: det yderste højre, visse muslimske miljøer samt det yderste venstre.

Det sidste ville Pelle Dragsted ikke have siddende på sig. Han pegede derfor på de årlige Krystalnatsarrangementer som et tegn på, at venstrefløjen bekæmper antisemitisme.

»Vi holder hvert eneste år mange steder i landet, ofte med Enhedslisten som hovedarrangør, mindedemonstrationer for Krystalnatten for at mindes det forfærdelige, der skete dengang, men også for at vise solidaritet med danske jøder,« sagde Pelle Dragsted i Deadline.

Et udpluk af de skriftlige programmer på nettet viser da også, at de indledes med en beskrivelse af de historiske begivenheder. På Krystalnatten i 1938 blev synagoger og jødiske butikker i hele Tyskland angrebet af nazister, og det markerede begyndelsen på holocaust. 

Flere steder understreges det, at man skal lære af historien for ikke at gentage den, men herfra er der forskel på, hvor meget danske jøder fylder i de lokale begivenheder. Og det er helt bevidst, lyder det fra Helge Ratzer. Han er medlem af antiracismegruppen hos Enhedslisten i Aarhus og talsmand for Aarhus for Mangfoldighed, som arrangerede Krystalnatsbegivenheden med niqab-slagordene. Aarhus for Mangfoldighed er støttet af blandt andre Enhedslisten Aarhus Vest og Syd. Helge Ratzer peger på, at drabet foran synagogen i 2015 efterhånden ligger et par år tilbage.

»Sidste år kom der en ny regering, så derfor tog vi aktuelle problemer op. Vi tager stilling fra år til år, så vi også støver Krystalnatten af og ikke hele tiden kører på de samme overgreb mod jøderne. Men vi har tit nogle med fra modstandsbevægelsen, der kan fortælle om nazisternes overgreb, og antisemitisme er jo et underliggende tema i hele begivenheden.«

– Mener du, at drabet på synagogevagten var et antisemitisk drab?

»Angrebet var rettet mod Krudttønden, og synagogen var så en udløber af det. Det var nok mere politisk motiveret terrorisme.«

– Var Omar el-Hussein så en muslimsk antisemit?

»Han ville vel være blevet dømt for terrorisme, så jeg vil mene, det var et terroristisk angreb.«

– Er man ikke antisemit, når man går hen til synagogen og skyder en jøde?

»Jeg mener ikke, man kan konkludere, at han var antisemit, for hans hovedmotiv var angrebet på Krudttønden. Vi ved ikke, hvad hans motiv var for at angribe synagogen, andet end at han åbenbart ikke kunne skelne mellem staten Israels politik og den jødiske menighed. Mange muslimer må stå for skud for den politiske situation i Mellemøsten, fordi alle bliver skåret over én kam, og det samme gælder for jøderne. Det er uheldigt. Derfor er det også uheldigt, at Mette Frederiksen ikke kan skelne mellem politik og racisme,« siger Helge Ratzer.

Han understreger, at der også har været jødiske talere til mindehøjtideligheden i Aarhus, og at der således sagtens kan være talt om emner, der ikke fremgår af programmet. Til sammenligning markerer Enhedslisten i Fredericia en mere kulturhistorisk Krystalnat sammen med SF med byvandring til den mosaiske begravelsesplads og oplæg om Fredericias jøder.

Angrebet i København mod Krudttønden og senere synagogen i Krystalgade fandt sted i 2015. Senere samme år handlede den politiske dagsorden om de mange flygtninge, der vandrede ind i Danmark, og det er også dem, der omtales i Enhedslistens markering af Krystalnatten på Blågårds Plads samme år.

»I København ved vi, at ingen flygter for sjov, og vi ved, at intet menneske er illegalt. Men i en tid hvor højrefløjen igen opruster, er vi nødt til at gentage det. Gentage, at vi altid vil dele vores land med folk på flugt,« står der blandt andet i programmet.

Det er dermed højrefløjen, der udpeges som fjenden, selv om drabene syv måneder forinden blev begået af Omar el-Hussein, der svor troskab til Islamisk Stat, inden han blev skudt af politiet. Per Bregengaard, Enhedslistens tidligere skoleborgmester i København, har været med til at arrangere flere markeringer af Krystalnatten i København. Han medgiver, at synagogevagten Dan Uzans navn sagtens kunne være nævnt.

»Der kunne godt have stået hans navn, men teksten er holdt i generelle vendinger.«

– Hvad vil du kalde hans drabsmand?

»Jeg vil kalde ham morder. Hans motiv er knyttet til hans ideologiske overbevisning om, at man skal forfølge jøder.«

– Hvad med islamist?

»Det farlige ved at anvende begrebet islamisme er, at det nødig skal omfatte alle, der har en islamisk tro. Det er vel det gængse begreb for en ideologi, som er fjendtlig mod jøder og kristne, men at sige islamist er farligt, fordi det lægger sig tæt op ad at være identisk med islam.«

– Hvad vil du så kalde ham?

»En morder, som har en politisk eller ideologisk overbevisning, der udspringer af hans religion.«

Ifølge Rasmus Stoklund viser udtalelser som disse, at venstrefløjen har svært ved at finde ord for antisemitismen, når udøverne er muslimer.

»Det vidner om berøringsangst, at man åbenbart kun taler om den antisemitisme, der kommer fra nynazister og ikke fra yderliggående muslimske grupper. Enhedslisten vil sikkert ikke være uvenner med nogle, man plejer at solidarisere sig med. De kan åbenbart ikke adskille de yderliggående muslimer fra de almindelige,« siger Rasmus Stoklund. Pelle Dragsted undrer sig også over udtalelserne fra sine partifæller.

»Det er dumt at sætte spørgsmålstegn ved, om drabet på Dan Uzan var antisemitisk motiveret. Hvorfor skulle han ellers vælge synagogen som mål? Jeg har ingen berøringsangst i forhold til at sige, at vi har en muslimsk antisemitisme,« siger Pelle Dragsted.

Han peger dels på islamistiske bevægelser som Hizb-ut-Tahrir, dels på mere almindelige grupper.

»Der findes også en mere latent antisemitisme, som jeg vil tro er mere fremtrædende hos flygtninge og efterkommere med mellemøstlig baggrund. Jeg kunne forestille mig, at den antisemitisme var mere udbredt end hos gennemsnitsdanskeren, fordi den har sin baggrund i mellemøstkonflikten,« siger han.

Alligevel ser han intet problem i, at ordet antisemitisme ikke nævnes. Han peger på, at Dan Uzan blev mindet ved en større Krystalnatsdemonstration i 2015, som Enhedslistens demonstration sluttede sig til senere på eftermiddagen. Her holdt blandt andre tidligere overrabiner Bent Melchior tale.

»Det ligger jo i hele begivenheden, når man står der med sine fakler. Men det er vigtigt, at Krystalnatten bevarer en dobbelt funktion, hvor man dels mindes og dels husker, at det aldrig må ske igen over for jøder eller andre. Der er en lang tradition på venstrefløjen for at demonstrere imod de grupper på højrefløjen, hvor antisemitismen historisk er udgået fra. Hvis der har været fokus på muslimer igennem mange år, er det nok, fordi de fleste hadforbrydelser er rettet mod det muslimske mindretal,« siger Pelle Dragsted.« Han medgiver dog, at der er plads til endnu en isme til dette års krystalnætter i november.

»Man kunne sagtens nævne islamisme side om side med racisme,« siger Pelle Dragsted.

 https://www.weekendavisen.dk/2020-5/samfund/fakler-i-moerket

DANMARK

Omstridt moské knyttes nu tættere til regime: »Sørgeligt, at der står nogle mennesker, der vil forsvare noget, der er så usselt og tilbagestående«

Nye oplysninger trækker nu den Iran-finansierede Imam Ali Moske i Nordvest tættere på det iranske styre. Imam Mohammad Khani siges at have deltaget i en mindehøjtidelighed for den dræbte iranske general Qassem Soleimani. Arkivfoto: Sofie Mathiassen

Personer tæt på den omstridte Imam Ali Moske deltog og promoverede en mindehøjtidelighed for iranske »martyrer«, og en imam siges også at have deltaget. Samtidig viser dokumenter, at Iran udpeger moskeens formand. Ekspert peger på »moralske« og »politiske« problemer, og Venstre og SF ønsker helt at kappe båndene til det iranske præstestyre.

Alt imens konflikten mellem Iran og USA fortsætter, knyttes den udenlandsk finansierede Imam Ali Moske på Vibevej i København nu tættere til det iranske regime.

Det er en begivenhed i silende regnvejr på Rådhuspladsen søndag den 12. januar, der får eksperter til at tale om »moralske og politiske problemer« og så tvivl om moskeens forklaringer om forbindelsen til Iran.

Søndag aften var der indbudt til en mindehøjtidelighed for den iranske general Qassem Soleimani, der fredag den 3. januar blev likvideret af USA i et droneangreb.

En gruppe personer havde varslet, at de ville mindes den kontroversielle general på Rådhuspladsen i København søndag aften klokken 18.

»Kom og tænd et lys for ofrene af terrorangrebet,« lød opfordringen i teksten, hvor general Soleimani og de andre dræbte i angrebet blev betegnet som martyrer.

General Soleimani har orkestreret militæroffensiver, henrettelser og undertrykkelse af demonstrerende befolkninger og stod på EUs terrorliste.

En af de fremmødte ved mindehøjtideligheden var Dansk Folkepartis tidligere udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen. Han var der ikke for at mindes Soleimani eller de andre såkaldte martyrer, og han endte også hurtigt i et skænderi med en række af deltagerne. Se videoen her.

»Det er sørgeligt, at der står nogle mennesker, der vil forsvare noget, der er så usselt og tilbagestående. Det er en syg ideologi, det er en syg ideologi,« siger Martin Henriksen undervejs i en video af optrinnet, som er blevet lagt op på Facebook. Videoen har indtil videre nået omtrent 130.000 personer.

Forsvarer af moské bekræfter imams deltagelse

Videoen viser en diskussion om Irans behandling af homoseksuelle, og Martin Henriksens modpart argumenterer for, at Iran er i sin gode ret til at begrænse homoseksuelles rettigheder, da styret har et demokratisk mandat bag sig.

»De (homoseksuelle, red.) har stensikkert lov til at være her, men hvis befolkningen (i Iran, red.) mener, at de skal begrænses i forhold til offentligheden, må man acceptere det. Ellers må de finde et andet land, hvor det er acceptabelt. Det er det ikke i muslimske lande,« siger en mand med en hætte trukket godt ned over hovedet.

Berlingske har ikke kunnet identificere vedkommende, men Martin Henriksen er sikker på, at der var tale om imam Mohammad Khani fra Imam Ali Moskeen, der har tætte bånd til det iranske præstestyre.

»Ud fra vidneudsagn, billeder og videoer fra de sociale medier er jeg ikke i tvivl om, at jeg diskuterede med Khani, og det synes jeg er vildt, når han kommer fra en moské, der er godkendt som trossamfund i Danmark og derfor får en række fordele,« siger Martin Henriksen.

»Udfordringen bliver tydelig, når fremtrædende personer fra en moské som Imam Ali Moske ikke er klare i deres prioriteter.«

---

Imam Ali Moskeens godkendelse som trossamfund giver blandt andet moskeen ret til skattemæssige fordele for donationer, at vie folk og at få imamer her til landet.

Det viser sig også, kan Berlingske nu fortælle, at Imam Ali Moskeens nuværende vedtægter blotlægger en tæt forbindelse mellem moskeen og Iran.

Her står der nemlig, ​at formanden af bestyrelsen skal vælges af de aktive medlemmer med fem års aktivt medlemskab, »som sender deres beslutning til Det Religiøse Overhoved og den mest velkendte retslærd i Iran, og de udvælger så formanden officielt«.

Det lader altså til, at moskeen er underlagt beslutningsretten fra det iranske præstestyre, som det internationale samfund, herunder Danmark, lægger kraftigt afstand til.

Oplysninger forarger politikere

De nye oplysninger forarger SFs udenrigsordfører:

»Det her bryder jeg mig virkelig ikke om. Det er et uvæsen, at en iransk moské får støtte i Danmark, og jeg er imod det, hvis reaktionære kræfter fra sådan en moské hylder en terrorist,« siger Karsten Hønge.

Selv om der ganske vist er ytringsfrihed herhjemme, er det ifølge lektor og Iran-kender Claus Valling Pedersen fra Københavns Universitet ikke klogt, at personer nær Imam Ali Moskeen har deltaget i og promoveret mindehøjtideligheden.

»Det er ikke overraskende, da vi ved, at Iran har snor i moskeen. Men det er politisk uklogt at demonstrere for og holde en mindehøjtidelighed for denne mand. Til gengæld er det i tråd med den linje, som styret i Teheran ønsker, at moskeen fører,« siger Claus Valling Pedersen.

Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, er enig i kritikken.

»Jeg er voldsomt imod, at fremmede magter via religiøse kræfter i Danmark prøver at vende stemningen i deres retning. Det er langt over stregen. Jeg mener, at aktiviteter i moskeer, bederum og så videre skal fungere uafhængigt af fremmede stater. Udenlandske magters indblanding i trossamfund herhjemme skal stoppes, fordi det kan misbruges, som vi har set her,« siger Michael Aastrup Jensen.

Den katolske kirke i Danmark har også forbindelse til Vatikanstaten og modtager penge derfra. Skal det så også stoppes?

»Forskellen er, hvordan man bruger sin indflydelse. Du ser ikke, at Vatikanstaten siger, at man skal gøre dit og dat i Danmark. Men det har vi oplevet i forhold til flere muslimske trossamfund,« siger Michael Aastrup Jensen.

Imam Mohammad Khani vil over for Berlingske ikke oplyse, om han deltog i mindehøjtideligheden.

»Jeg vil hverken bekræfte eller afvise det,« siger Mohammad Khani.

Hvorfor kan du ikke komme det nærmere, når nu Martin Henriksen siger, at han har stået og diskuteret med dig?

»Jeg vil hverken af- eller bekræfte, at jeg har været der.«

Men en kvinde, der deltog i begivenheden, har i et opslag på Martin Henriksens Facebook-væg indirekte bekræftet, at manden var Mohammad Khani.

Kvinden forsvarer Khani og en tidligere moské-rundviser ved navn Saif Shah Muhammad, der også blandede sig i diskussionen med Martin Henriksen.

»Jeg kan ikke se noget forkert i Saif Shah Muhammad eller Mohammad Khanis retorik eller adfærd. Der foregik en demokratisk samtale og intet ulovligt,« står der blandt andet i opslaget.

Mohammad Khani vil trods udsagnet fra kvinden stadig ikke oplyse, om han deltog ved arragementet på Rådhuspladsen.

»Jeg vil hverken af- eller bekræfte, at jeg har været der.«

Kvinden blev over for Martin Henriksen præsenteret som Saif Shah Muhammads forlovede, fortæller Martin Henriksen.

Berlingske har kontaktet kvinden og Saif Shah Muhammad for en kommentar, men har ikke fået et svar.

Personer nær moskeen promoverede mindehøjtidelighed

Berlingske har også fået adgang til screenshots af en række Facebook-opslag, der viser, at personer, som har været tilknyttet moskeen, har promoveret mindehøjtideligheden.

Murtada Alshawi, tidligere kontaktperson og talsmand for Imam Ali Moskeen, lagde en omtale af mindehøjtidelighed op i Imam Ali Moskeens debatforum forud for arrangementet.

Det er en gruppe, der ifølge Imam Ali Moskeen selv »primært« benyttes som »annonceringskilde« for Imam Ali Moskeens aktiviteter og programmer samt som »annonceringsværktøj« for andre »nyttige arrangementer og aktiviteter«.

Også den førnævnte Saif Shah Muhammad har annonceret for højtideligheden.

»Med fred og sorg i vores hjerter samles vi søndag d. 12. januar kl. 18 på Rådhuspladsen,« skrev han på Facebook.

Dion Lefeldt Rezaei, der er bror til den tidligere imam i Imam Ali Moskeen Daniel Rezaeis, har også markeret mindehøjtideligheden på Facebook.

Mohammad Khani afviser, at moskeen har været med til at arrangere mindehøjtideligheden. Han bemærker også, at hverken Murtada Alshawi, Saif Shah Muhammad eller Dion Lefeldt Rezaei er tilknyttet moskeen i dag og ej heller repræsenterer den.

Ekspert: Moské-forklaring hænger ikke sammen

Opslagene og diskussionen på Rådhuspladsen er interessante af flere grunde.

Dels på grund af konflikten mellem USA og Iran.

Dels fordi fremtrædende politikere som udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i en årrække har ønsket et opgør med politiske religiøse forkyndere.

Det har også tidligere været beskrevet, hvordan kilder i Iran har medfinansieret Imam Ali Moskeen, der åbnede i Danmark i 2015.

Weekendavisen har skrevet at den iranske ambassadør i København gennem et ejerpantebrev har finansieret den grund, hvor moskeen er blevet bygget.

I foråret sidste år afslørede Jyllands-Posten, at moskeen selv havde skrevet i dens tidligere og nu slettede vedtægter, at den var »underlagt« Irans åndelige leder, som også er dens politiske overhoved.

Moskeen har ellers selv afvist at være underlagt styret politisk. Kun religiøst er der bånd, har moskeen oplyst.

Men en af de førende Iran-eksperter, Ali Alfoneh, forfatter og senior fellow ved The Arab Gulf States Institute i Washington, mener ikke, at man kan sondre mellem Irans religiøse og politiske indflydelse på moskeen i Danmark.

»Moskeen vil sandsynligvis hævde, at den er underlagt Khamenei som religiøs leder og ikke som statsoverhoved for den iranske stat, på samme måde som katolske kirker i Danmark er underlagt paven som pontifex maximus for den katolske kirke og ikke som overhoved for Vatikanstaten. Imidlertid er den skelnen mere teoretisk end praktisk i iransk kontekst,« siger Ali Alfoneh.

Imam: Ja, vi får penge udlandet

Det er ikke forbudt for trossamfund at have forbindelse til udlandet, påpeger postdoc Niels Valdemar Vinding, der forsker i imamer og trossamfund ved Københavns Univeristet. Han peger netop på, at den katolske kirke i Danmark har forbindelse til Vatikanet. Det har også tidligere været fremme, at foreningen for størstedelen af de tyrkiske imamer i Danmark har forbindelse til den tyrkiske stat.

»At være trossamfund med ret til at lære, bosætte, bygge og facilitere tro har været en del af Danmarks internationale relationer meget længe. På den måde er der ingen nye juridiske problemer,« siger Niels Valdemar Vinding:

»Men der kan stadig godt være moralske og politiske problemer. Udfordringen bliver tydelig, når fremtrædende personer fra en moské som Imam Ali Moske ikke er klare i deres prioriteter, og de samtidig er anerkendt som trossamfund med de forpligtelser og privilegier, der gør sig gældende,« siger Niels Valdemar Vinding.

Mohammad Khani afviser, at Imam Ali Moskeen skulle være underlagt det iranske styre. Jo, moskeen følger en bred skare af islamiske lærde. Her iblandt lærde, der også er bosat Iran og Irak. Men det betyder altså ikke, siger han, at det iranske styre har noget at skulle have sagt rent politisk.

»Der er ingen forbindelse til selve styret. De er ikke beslutningstagere i forhold til moskeen. Det er en dansk forening, der træffer beslutningerne omkring moskeen. Hvad der skal prædikes og tales om. Vi tager emner op, som er relevante for danske shiamuslimer. Det er vores funktion at varetage deres interesser,« siger Mohammad Khani.

Det har ellers også tidligere været fremme, at Iran har doneret penge til opførelsen af moskeen?

»Det er privatpersoner, der har givet de penge. Om de har en stilling inden for styret, ved jeg ikke. Men moskeen bliver drevet af medlemsindtægter fra danske statsborgere i dag.«

Det fremgår af jeres seneste regnskab, at der i 2018 blev doneret mere end to millioner til foreningen bag moskeen. Hvor stammer de penge fra?

»Det kan være fra shiamuslimer, også i udlandet, der støttes os. Der er mange, der ser arbejdet i Danmark som værende vigtigt,« siger Mohammad Khani.

Det har også tidligere været fremme, at den tidligere iranske ambassadør i København gennem et ejerpantebrev har finansieret den grund, hvor moskeen er blevet bygget. Hvad siger det dig?

»Det skal jeg ikke gøre mig klog på. Jeg har ingen kommentarer til det.«

Kommentar:

Det foregår lige uden for vores gadedør, ingen foretager sig noget som helst, politikere, myndigheder og store dele af befolkningen lukker øjnene medens Iran sender penge direkte ind i Danmark for at finansiere en moskee der udelukkende arejder for at ændre det danske samfund til et islamisk kalifat.

Vågn dog op danskere...

https://www.berlingske.dk/danmark/omstridt-moske-knyttes-nu-taettere-til-regime-soergeligt-at-der-staar

Debatinterview

Interne fordomme i etniske minoritetsmiljøer kan udvikle sig til racisme..

"Racisme findes i langt de fleste befolkningsgrupper i verden. Man hierarkiserer forskellige befolkningsgrupper ud fra forestillingen om, at der knytter sig en særlig karakter, særlige evner og egenskaber til en bestemt etnicitet, race eller religiøsitet. og på den baggrund hierarkiser man bestemte grupper som værende mere eller mindre værd end andre befolkningsgrupper," siger lektor og religionssociolog Brian Arly Jacobsen. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix10. januar 2020, kl. 13:55

Af Freja Cæcilie Petri Bondgaard

Brian Arly Jacobsen

• Født 1968.
• Dansk religionssociolog og ph.d.
• Lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.
• Forsker i religion og politik.

Racisme fra minoritetsgrupper opfattes "ikke som racisme på samme måde, som hvis det kom fra en etnisk dansker", skriver borgerlig debattør og folketingskandidat Ali Aminali. Men er der forskel på racisme, afhængig af hvem der ytrer den? 

Kristeligt Dagblad har spurgt lektor Brian Arly Jacobsen om diskriminering blandt minoriteter i Danmark

”Skrid hjem til Iran og bliv hængt dit svin," råbte de efter Ali Aminali, socialrådgiver og folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti. Kommentaren fra en ung ikke etnisk dansker faldt på parkeringspladsen foran Bilka, efter Ali Aminali netop havde handlet ind i Bilka med sin tre-årige søn.

Det er ifølge Ali Aminali langt fra første gang, han oplever at blive udsat for den slags hadefulde kommentarer, og han er ikke et isoleret tilfælde. I sommers stod to andre politikere med muslimsk baggrund også frem i Kristeligt Dagblad og fortalte, hvordan de oplever chikane fra trosfæller.

I et debatindlæg i Berlingske kritiserer Ali Aminali, at der i denne type sager ikke er en reaktion fra anti-racistiske og humanitære organisationer samt ikke-vestlige meningsdannere, der til gengæld blander sig, når racismen kommer fra en vesterlænding.

Kristeligt Dagblad har spurgt Brian Arly Jacobsen, lektor og religionssociolog på institut for tværkulturelle og regionale studier ved Københavns Universitet, om der er forskel på, hvem der ytrer de hadefulde ytringer, og hvor udpræget fordomme og racisme er i etniske minoritetsmiljøer.

Brian Arly Jacobsen, opfattes diskriminerende handlinger som et mere uvæsentligt udtryk for racisme, hvis udtalelserne eller handlingerne kommer fra ikke-vestlige danskere, end hvis det kommer fra en etnisk dansker?

”Det har større konsekvenser, når majoriteten benævner mennesker fra Mellemøsten som for eksempel perkere og dermed tillægger en minoritet bestemte negative egenskaber med en racistisk stigmatiserende effekt. Når man internt i etniske minoritetsmiljøer kalder hinanden for perkere med en vis ironisk distance, handler det om at trække farligheden ud af ordet. Det drejer sig om dominansforhold, og hvem der har magten til at handle og sige noget betydningsfuldt og definere, hvad for eksempel en såkaldt perker er.

Det er sjældent, at de etniske minoritetsmiljøer har magten til at kunne diskriminere i det danske samfund, og selvom vi i Danmark er meget lige – og det i høj grad kommer etniske minoritetspersoner til gavn – så ved vi også, at der stadig findes ligestillingsspørgsmål, som kan rumme visse udfordringer.”

Hvor stammer etniske minoritetsgruppers hetz mod hinanden fra?

”Racisme findes i langt de fleste befolkningsgrupper i verden. Man hierarkiserer forskellige befolkningsgrupper ud fra forestillingen om, at der knytter sig en særlig karakter, særlige evner og egenskaber til en bestemt etnicitet, race eller religiøsitet og på den baggrund hierarkiser man bestemte grupper som værende mere eller mindre værd end andre befolkningsgrupper. Det er et fænomen, man kan identificere i de fleste kulturer.”

Hvor hyppig er denne form for hverdagsracisme?

”Ali Aminalis kalder det selv et udtryk for semiracisme, men for mig at se er det i højere grad motiveret af politisk uenighed. For eksempel bruges præmieperker ofte i miljøerne til at udgrænse nogle af sine egne, som udtaler sig i opposition til det, majoriteten inden for et etnisk minoritetsmiljø måtte mene om forskellige spørgsmål. Det er derfor ikke nødvendigvis et udtryk for racisme, men dermed ikke sagt, at der ikke finder racisme sted. Der eksisterer fordomme mod andre etniske grupperinger, end den man selv tilhører, og den slags fordomme kan udvikle sig til racisme. Værst har fordommene mod jøderne været blandt visse etniske grupper fra især Mellemøsten, men der blandt tyrkere eksisterer negative holdninger til somaliere, og blandt eks-jugoslavere til folk fra Mellemøsten. Sådan går fordommene på kryds og tværs."

Er hetzen mere udbredt nu end for et par år tilbage?

”Der er ikke forskning på området, så jeg kan ikke pege på en stigning eller et fald. Men fordomme eksisterer og er formodentlig forværret de seneste år. Racisme-spørgsmålet har kvantitativt fyldt mere i debatten de seneste år, og den generelle samfundsdebat afspejles også i de etniske minoritetsmiljøer, hvor der internt diskuteres, hvad fænomenet 'racisme' betyder, og hvordan de ser på hinanden.”

Er det værre for offentlige personer eller florerer tendensen i ligeså høj grad blandt almindelige danskere med ikke-vestlig baggrund?

”Det er min klare opfattelse, at racisme findes på begge planer. Ligesom der findes hverdagsracisme blandt danskere, findes den helt sikkert i de etniske miljøer. Stemmer som folketingspolitiker Lars Aslan Rasmussen (S), forfatter Sofie Jama og tidligere folketingsmedlem Yildiz Akdogan (S) og mange andre har offentligt fortalt om chikane fra etniske ligesindede, men her må vi igen adskille racisme fra den politisk motiverede chikane. I mange tilfælde tror jeg især, det handler om politisk uenighed, selvom andre faktorer også kan spille ind som for eksempel fortolkninger af religion. 

Når vi ser på folketings- og kommunalvalg stemmer man i indvandrertunge bydele generelt til venstre for midten og på Det Radikale Venstre, og derfor kan konservative stemmer som Ali Aminali opleve modstand. Der er flere repræsentanter fra de etniske minoritetsmiljøer, der har fået mund og mæle til at formulere deres oplevelser om racisme internt i de etniske miljøer end for bare 20-30 år siden. Det ser vi med indlæg som Sofie Jamas og Ali Aminalis. Men fænomenet er stadig så relativt nyt beskrevet, at der mangler at blive sat fokus på det fra forskernes side.”

Hvorfor er indbyrdes konflikter mellem etniske minoriteter fremherskende, når man kunne stå sammen om at være minoritet i Danmark?

”Ligesom danskere kan have en forestilling om, at kultur er en særlig karakteregenskab, der knytter sig til en specifik befolkningsgruppe, kan denne forestilling også gøre sig gældende blandt libanesere, pakistanere, tyrkere, russere og så videre. Kultur kan bruges som identitetsmarkør til at pege på sig selv som værende noget særligt i kraft af sin etnicitet og omvendt pege på andre grupper som mindre værd. 

Derudover har det danske samfund et enormt stort fokus på kulturspørgsmålet, både når det kommer til etniske og religiøse spørgsmål, og så kan grupperne påtage sig det italesatte syn på sig selv som en forklaringsmodel for egne handlingsmønstre og sin interne måde at organisere sig på som minoritet. 

Når man kommer til et land som indvandrer, har man også et sprog og en kultur med sig, og det bliver markører for de sociale grupperinger, man skaber i det nye land. En del moskeer er eksempelvis baseret på etnicitet. Indvandrere skaber også sine egne sociale og kulturelle infrastrukturer, som anvendes i det nye land, man bosætter sig, til at fremme ens livsmuligheder arbejdsmæssigt, uddannelsesmæssigt, socialt og religiøst.”

https://www.kristeligt-dagblad.dk/de-interne-fordomme-i-de-etniske-minoritetsmiljoer-kan-udvikle-sig-til-racisme

Danmark: Derfor mislykkes integrationen

af Judith Bergman
5. Januar 2020

Oprindelig engelsk tekst: Denmark: Why Integration Fails
Oversat af Kirsten Valeur

• "Her er min pointe, at islam aldrig er fuldt ud assimileret i noget samfund, og at muslimer aldrig er faldet helt til i ikke-muslimske kulturer. Med et stigende antal muslimer i Vesten ender det med en konflikt." – Ahmed Akkari i sin nye rapport "Loyalitetskonflikten i Vesten - hvorfor muslimer er svære at integrere".

• "... i takt med islamismens indflydelse i vestlige muslimske kredse henvender [vestlige politiske partier] sig til dem for at vinde flere stemmer og indgår derfor uheldige alliancer med kræfter, der i virkeligheden i en eller anden grad forkaster det etablerede system.... dilemmaet er, at de ved at søge islamisternes stemmer tillader at de, som ønsker og plæderer for, at Danmark skal islamiseres, kan styrkes... Den samme slags dilemma, som hvis man søgte en nynazistisk, fascistisk eller stalinistisk gruppes stemmer" – Ahmed Akkari i sin nye rapport "Loyalitetskonflikten i Vesten - hvorfor muslimer er svære at integrere".

• "Mange moskeer er stiftet for at være et åndeligt og religiøst rum for troende, og ikke som steder hvor vold, had og politiske agendaer skal dominere. Alligevel er de toneangivende moskeer i Danmark netop præget af en pseudo-islamisk påvirkning under kontrol fra små stærke eliter af islamiske ledere. I den verden er det ikke antal, men indflydelse, der tæller, og derfor kan man ikke sige, at islamismen er svag, fordi den kun findes i en fjerdedel af alle moskeer, som jeg estimerer." – Ahmed Akkari i sin nye rapport "Loyalitetskonflikten i Vesten - hvorfor muslimer er svære at integrere".

• Akkaris advarsel er ikke kun relevant i Danmark, men også i de fleste andre vesteuropæiske lande. Er der nogen, der lytter?

I en meningsmåling, der blev foretaget for Udlændinge- og Integrationsministeriet for nylig, svarer 48% af efterkommerne af ikkevestlige indvandrere, at de mener, at det burde være forbudt at kritisere religion, skriver Kristeligt Dagblad. Blandt indvandrere, der har levet i Danmark i tre år, er 42% enige i udsagnet, mens kun 20% af de etniske danskere er enige.

Resultatet af meningsmålingen kom omtrent samtidigt med, at den danske tænketank Unitos – hvor den danske politiker Naser Khader er bestyrelsesmedlem – udgav en rapport af den tidligere islamistiske imam Ahmed Akkari: 

"Loyalitetskonflikten i Vesten - hvorfor muslimer er svære at integrere".

En gruppe bestående af Ahmed Akkari og andre danske imamer rejste få måneder efter Jyllands-Postens udgivelse af muhammedtegningerne i 2005 til Mellemøsten for at opildne til lokale protester, der eskalerede og førte til muhammedkrisen. Akkari forlod efterfølgende det islamistiske miljø, som han havde været en del af, og han udgav i 2014 en bog om islamismen:

 "Mit farvel til islamismen".

Akkari definerer i den nye rapport islamisme, idet han citerer professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Mehdi Mozzafari, som "en religiøst baseret ideologi, som rummer en totalitær tolkning af islam, hvis endemål er erobringen af verden med alle midler". Akkari mener, at traditionalismens tolkninger af islam har et magtmonopol over muslimer. 

Monopolet forhindrer muslimernes integrering i Vesten, fordi det forhindrer dem i at tænke og handle frit i forhold til islam. Akkari skriver:

"Her er min pointe, at islam aldrig er fuldt ud assimileret i noget samfund, og at muslimer aldrig er faldet helt til i ikke-muslimske kulturer. Med et stigende antal muslimer i Vesten ender det med en konflikt.

"De fleste konflikter skyldes islamismens kontrol med definitionen af 'hvad det vil sige at være muslim' ... Mange muslimer bruger ikke rigtig moskeerne i dagligdagen og lytter ikke væsentligt til imamers råd og vejledning. Disse er muslimer af kultur og af baggrund. Selv om de er mange, så er de ude af stand til at påvirke forståelsen eller tolkningen, fordi kulturmuslimer ikke er legitime...

"... islamismen modarbejder samhørigheden med Vesten - også når den prædiker forståelse og demokrati - og ... den fremavler et modtryk, der viser sig i terror, bander og politiserede grupperinger. Den viser sig i en kynisk spekulation i at få indflydelse på den politiske magt, ikke fordi den tilslutter sig det demokratiske liv, men fordi den derigennem forsøger at blive stærk nok til at overvinde det.

"Problemet hos den muslimske minoritet i Vesten ligger i friheds- og samvittighedsforståelsen. De tør ikke være selvstændige, når det kommer til religiøse spørgsmål. Det tør de ikke, fordi det er den stærke religiøse og kulturelle elite, som styrer forståelsen og stiller sig som selvvalgte repræsentanter for muslimerne."

Ifølge Akkari er den anden udfordring, at:

"... vestlige politiske partier, i takt med islamismens indflydelse i vestlige muslimske kredse, henvender sig til dem for at vinde flere stemmer og indgår derfor uheldige alliancer med kræfter, der i virkeligheden i en eller anden grad forkaster det etablerede system.... dilemmaet er, at de ved at søge islamisternes stemmer tillader at de, som ønsker og plæderer for, at Danmark skal islamiseres, kan styrkes... Den samme slags dilemma, som hvis man søgte en nynazistisk, fascistisk eller stalinistisk gruppes stemmer."

Akkari giver islamismen skylden for muslimers mangelfulde integration i de vestlige samfund

.

"Islamismen modarbejder integration af muslimer med sin aktive missionering, og fordi islamismen med sin palet af mere eller mindre fanatiske og ekstreme grupper skaber en tumor i det offentlige samfund".

Akkari understreger, at islamisme ikke bør sammenblandes med islam eller muslimer generelt. Han peger på islamistiske moskeer i Danmark som et betydeligt problem, der modarbejder integration.

"Mange moskeer er stiftet for at være et åndeligt og religiøst rum for troende, og ikke som steder hvor vold, had og politiske agendaer skal dominere. Alligevel er de toneangivende moskeer i Danmark netop præget af en pseudo-islamisk påvirkning under kontrol fra små stærke eliter af islamiske ledere. I den verden er det ikke antal, men indflydelse, der tæller, og derfor kan man ikke sige, at islamismen er svag, fordi den kun findes i en fjerdedel af alle moskeer, som jeg estimerer."

Akkari skriver, at den islamiske kulturelle og religiøse elite i Danmark "bruger sin indflydelse over muslimer til at forhandle med typisk venstrefløjen og Det Radikale Venstre."

"Disse bruger støtten fra venstrefløjen til at styrke grebet om muslimers valg. Det gør de ved at stå som repræsentanter for dem (ofte uden at have bedt dem om legitimering af den repræsentation) ... Venstrefløjen støtter [den muslimske, red.] elites position og repræsentanter ved at hjælpe dem med at opstille til valg og have dialog og samarbejde med dem under og efter valget. 

Venstrefløjen viser ved en god tone god vilje til dialog med [den muslimske, red.] magtelite. De øger deres politiske stemmetal på denne relation og bruger den aktivt."

Akkari skriver, at op mod en fjerdedel af alle muslimer i Danmark i nogen grad er lydhøre overfor islamisternes dagsorden i Danmark, og det beviste det seneste folketingsvalg, da stemmeantallet til Enhedslisten på den yderste venstrefløj og centrumvenstre-partiet Det Radikale Venstre steg markant i områder med en høj koncentration af muslimer.

Ifølge en artikel i Jyllands-Posten blev muslimske vælgere ved det seneste folketingsvalg den 5. juni mobiliseret i nogle bydele på regeringens ghettoliste. 

I Gellerup i det vestlige Aarhus anbefalede en vælgergruppe, der blev dannet i samarbejde med en moské og flere organisationer, at folk stemte på Enhedslisten på den yderste venstrefløj eller centrumvenstre-partiet Det Radikale Venstre. Det Radikale Venstre fik derfor en fremgang i Gellerup fra 5,1% af stemmerne i 2015 til 34,2% i 2019.

 Samme tendens kunne ses i andre ghettoområder, såsom Vollsmose, Tingbjerg og på Nørrebro, hvor Enhedslisten også var populær. Begge partier har en indvandringsvenlig politik. Det Radikale Venstre ønsker for eksempel at gøre det lettere for flygtninge at få opholdstilladelse i Danmark. 

De to partier fik henholdsvis 8,6% og 6,9% af stemmerne, svarende til 16 og 13 sæder i Folketinget.

Det er Akkaris vurdering, at de ekstremistiske miljøer "trives på slaphed og mangel på konsekvens" og at en "opstilling og understøttelse af officielle repræsentanter for shariaen og troen er en form for legitimering af et alternativt retsplejesystem".

"... legitimering af særlove for muslimer, så som halalkød på alle institutioner, særregler for svømning og omgang med andre mennesker, særlige undtagelser fra gældende lov om skilsmisse, kvinders ret... osv. ... vil svække statens suveræne håndhævdelse. 

Der må ikke ske en eftergivenhed, når det gælder disse sager, fordi det drejer sig om mere end respekt for en minoritet. [Eftergivenheden] opfattes som en sejr for islamismens budskaber, og det vil bringe flere muslimer i et alvorligt dilemma mellem det danske samfunds normer og minoritetssamfundets normer. 

Det dilemma er ingen tjent med – langt fra muslimerne selv. Der er nødt til at være klarhed ... for at alle kan fungere på nogenlunde ens præmisser i overensstemmelse med grundloven og de herskende kulturelle normer."

Akkari fortsætter:

"... synes det største problem i vestlige samfund i dag at være, at man ikke har en fælles forståelse for håndteringen af disse emner. Man overlader det i høj grad til politiske trends og koalitioner, der så skifter retning efter hvert andet valg... man tager alt for let på den demografiske forandring i Vesten som følge af især de muslimske kulturers befolkningsvækst og de muslimske kulturers modstand mod opløsning i de oprindelige kulturer. 

Selv USA, der er forgangsland for smeltedigelteorien, har oplevet en tilvækst af synlige muslimske kulturer, og hvor jihadister blev synlige efter det famøse og tragiske 11. september 2001."

Akkaris advarsel er ikke kun relevant i Danmark, men også i de fleste andre vesteuropæiske lande. 

Er der nogen, der lytter?

Judith Bergman, klummeskribent, jurist og politisk kommentator, er Distinguished Senior Fellow ved Gatestone Institute.

https://da.gatestoneinstitute.org/15391/danmark-mislykkes-integrationen