torsdag den 20. februar 2020




HVEM BÆRER ANSVARET…?


Knap havde røgen lagt sig i den tyske by Hanau, før det politiske parnas i Sverige, Danmark og Tyskland havde synderen – det er en højreorienteret ekstremist, kort sagt et sammenrend af skimlede kældermennesker.

Dagen efter stod den tyske kansler Angela Merkel, frem vel nok den mest hadede politiker i hele Europa, og det lykkedes hende, helt planmæssigt, at tilføre yderligere udskamning til højrefløjen, samtidig med at der blev brugt tid på at få hadet anbragt i historien.



Desværre må man bare konkludere at fuldstændig naive, blåøjede og fuldstændig inkompetente politikere i de tre lande IKKE har forstået noget som helst. HVIS de ønskede at finde en ansvarlig for udviklingen i Europa, så start med at se på dette:

-Hvem er ansvarlig for at der er lukket tusindvis af uintergrerbare migranter ind, medbringende en middelalder kultur og manglende lyst til integration?

-Hvem bærer ansvaret for at vold, voldtægter, bilbrande, overfald, bombesprængninger, skyderier osv.osv. fortsæt selv listen.

-Hvem bærer ansvaret for at vi lever med parallelsamfund, ghettoer hvor migranter samler sig i familiemæssige klaner og i øvrigt ikke ønsker at bidrage arbejdsmæssigt til det danske samfund.

-Hvem er det der har tilladt, på trods af den danske grundlov, at islam udnævnes til trossamfund og moskeer tillades opført i snart hver eneste danske by.

-Hvem er det der er skyld i at større danske byer i dag er NO GO zoner for etnisk danske borgere.

-Hvem er det der er skyld i at hele det danske folkeskolesystem er bombet tilbage til stenalderen.




Det er MEGET nemt at svare på – Tag et spejl – kig ind i det – der ser du den ansvarlige for alle landets ulykker. – denne øvelse kan ca. 75 % af det danske folketing udføre – de burde smides ud af Folketinget for de lever ikke op til de krav de danske borgere s tiller til dem:

Politikkerne arbejder ikke for dig. De arbejder for sig selv.

Al politik handler ikke om at udføre det man er ansat til. Arbejde for folket. De kommer man ingen vegne med. Næ det gælder om hvem man skylder en tjeneste, hvem der giver ordrerne, hvordan man kan tjene sig selv.
Der bestemmes i lukkede rum hvem der bliver opstillet, det er ikke dem der kommer og vil arbejde for folket. Det er dem der vil tjene partiet.
Igen og igen ser vi politikere der har vist sig tydeligvis uden jordforbindelse. Når de bliver bedt om at gå, hvor går de så hen? de får en høj stilling i et privat firma, kan de ikke lige få en stilling nede i EU.



Politisk korrekte som Birthe Weiss, Mimi Jacobsen, Holger K og chefideologen forfatteren Carsten Jensen har med deres vanvittige accept af den stigende islamisering af Danmark, hovedansvaret for vækkelsen af de mørkeste kræfter i vort samfund. Et mønster der ses helt analogt i lande som Storbritannien, Tyskland og Sverige

You belong to Hall of Shame  

Der er ingen forskel på at ikke kunne fordrage spegesild og at ikke leve med muslimer for deres ideologi. Er man racistisk mod spegesild fordi man ikke kan lide smagen. Der findes jo et hav af spegesildtyper. Sildene høstes overalt i verden hvor de findes. Muslimer er IKKE een bestemt race, så man kan IKKE være racistisk mod dem. De har det bare med at være en destruktiv forsamling.
Med alle andre problemer sætter man et totalstop for det. "Duer ikke væk".
Dette bliver der ikke gjort ved muslimerne. Næ der foretages bare nogle små kosmetiske justeringer, så det ser ud til at der sker noget. Og jublen vil ingen ende tage... Men har det løst problemet ? Overhovedet ikke. Det vokser bar ufortrødent videre.
Da fulde folk begyndte at køre folk ned, blev spritkørsel totalforbudt. Da muslimer begyndte at ødelægge og dræbe det danske samfund, blev det først tiet ihjel,  derefter blev der sagt fy fy.
Jeg tror ikke på politikere mere, de gør ikke deres job. Laver beslutninger og love udfra hvad der hjælper de almindelige dansker og Danmark bedste.
De arbejder tydeligvis ud fra en anden dagorden. Ellers ville muslimproblemet være løst forlængst.
Med et totalstop.


Kommunisme, marxisme, socialisme, fascisme og nationalsocialisme stammer alle fra samme tankegods: 
Totalitær kollektivisme med planøkonomi hvor staten er enevældig der baserer sin magt på anvendelse af vold mod egen befolkning. Og hvor denne regeres af en ikke folkevalgt lille gruppe af psykopatiske voldsforherligende ideologer som fængsler, dræber eller slavegør alle som ikke deler deres verdenssyn, inklusive andre nationer.
Det er det alle fra nazister til autonome over fascister, socialister og marxister ønsker indført og alle det gennem brug af vold.
Derfor ønsker ingen fornuftige mennesker nogen af dem i den civiliserede verden 
Sjovt nok er den eneste forskel på islam og de førnævnte ideologier guddommelig lovgivning som grundlag.



Flertallet er ligeglad med nationalstaten. De kommer fra stamme og klansamfund og det er der deres loyalitet ligger. Som nogle siger, så gør folk fra MENAP bare det som folk fra MENAP gør. Det er det de kender. Det hører bare ikke til i Danmark. For hele forudsætningen for vores velstand hviler på en kollektiv samfundsforståelse og respekt for fælles værdier, økonomiske såvel som begrebsmæssige.
I følge de politiske korrektes chefideolog Carsten Jensen, er nu over halvdelen af den danske befolkning klamme skimlet kældermennesker. Det skal vi være stolte af og snart er vi mange nok til for alvor at få knækket kurven med den uhyggeligt stigende islamisering af vort samfund. 



De værste kujoner af alle, er de politikere,advokater, jurister og menneskerettigheds forkæmpere, der finder et forsvar for disse fjender. Det er galt nok, ikke at gøre noget, men ligefrem finde en undskyldning for ikke at skulle kunne gøre noget, er dog det værste.

Slapheden, Fejheden, konfliktskyheden, ansvarsforflygtigelsen, de vel forberedte politike søforklaringer når katastrofen er sket, underdanigheden, eftergivenheden, tåbeligheden, opgivenheden, den personlige svaghed, den manglende forsvarsvilje, disse ord er alle dækkende, for den udvikling der i dag hærger den Europæiske befolkning, iværksat og drevet, af vore egne folkevalgte, og vel lønnede "politikere"! 

"Svenskerne skal integreres i det nye Sverige, det gamle kommer aldrig igen" ! Hvordan undgår vi, med de nuværende politikere, at den syge indstilling, breder sig over sundet !
Politikernes gang på gang gentagne fraser dækker over politisk uformåen. Hvad Europa trænger til, er en ny Churchill - en person som kan gå i spidsen for hele kontinentets bekæmpelse af den islamiske pest og sætte Merkel, Macron, Tusk og Juncker på plads som forrædere mod den europæiske kultur.




Spejlets historie:
”En af de mest kendte historier om spejlbilleder fra oldtiden handler om den smukke yngling Narcissus, der druknede i en sø, fordi han var så fascineret af sit eget spejlbilllede. Men hvor Narcissus' spejleri var den rene forfængelighed, opfordrede Sokrates sine tilhørere til at se sig i et spejl og lære af det. For Sokrates var spejlet et pædagogisk og moralsk redskab, der kunne lære menneskene at forbedre sig og kende deres egen begrænsning.
Platon så spejlbilledet som en analogi til menneskets begrænsede opfattelse af virkeligheden. Det er i Platons ånd, at Paulus skriver om menneskets erkendelse af Gud: »Endnu ser vi i et spejl« (1. Kor. 13,12).”
TIL DE ANSVARLIGE DANSKE POLITIKERE : DUK JER FJOLSER.





søndag den 16. februar 2020



Forsvarets tørklædeforbud er forældet og spænder ben for mangfoldigheden
Dette er en del af en pro et contra. Du kan læse Peter Skaarup, retsordfører for Dansk Folkeparti, argumentere for det modsatte synspunkt her
Uanset hvordan jeg vender og drejer den, kan jeg kun se det som en kæmpe gevinst for Forsvaret og for Danmark, at unge muslimske kvinder melder sig til militær tjeneste.
Men i stedet for at møde dem med taknemmelighed over, at de melder sig under Danmarks faner, opfinder vi symbolske barrierer: Ufravigelige uniformsregler, der blandt andet indskærper, at et tørklæde er en civil beklædningsgenstand og derfor ikke må bæres sammen med uniformen. I praksis bliver det til et tørklædeforbud, som for nylig endte med en brat afslutning på kun fire dages værneret på Varde Kaserne for en 19-årig muslimsk kvinde.
At dømme ud fra Forsvarsministeriets mangfoldighedspolitik er det ellers netop den slags ansatte, som Forsvaret skal have flere af. Her fremgår det, at »det primære fokusområde er rekruttering og fastholdelse af kvinder til den uniformerede del af ministerområdet og etniske minoriteter til både civile og uniformerede stillinger«.
Endvidere står det klart og tydeligt formuleret, at »forskellighed er en ressource og medvirker til bedre opgaveløsning«, samt at det »skaber tillid og respekt i befolkningen«, hvis medarbejdersammensætningen afspejler befolkningssammensætningen.
»Det er en kæmpe gevinst for Danmark, hvis vi får et mere mangfoldigt militær.«

I det lys lyder det jo som en joke, at den 19-årige kvinde blev forhindret i at gennemføre værnepligtstjeneste, fordi hun dækker sit hår til med en hijab. Jeg troede, at Forsvaret gerne ville have flere som hun? Det er der alt mulig fornuft i at stræbe efter.
Det er en kæmpe gevinst for Danmark, hvis vi får et mere mangfoldigt militær. Internationale missioner finder ofte sted i markant anderledes kulturer, som soldater med anden etnisk baggrund måske kan tilbyde en indsigt og forståelse i.
Men det er jo alt sammen bare fine ord i en sådan mangfoldighedspolitik, hvis det ikke bliver fulgt op af de nødvendige praktiske foranstaltninger. I Sverige har det været muligt at bære tørklæde i forsvaret siden 2006. I USA spænder det heller ikke ben for, at unge kvinder kan melde sig til tjeneste.
Alligevel begrunder forsvarsministeren blandt andet sin manglende vilje til at ændre på reglerne med sikkerhedsmæssige hensyn og ensartethed i påklædningen. Lad os da bare designe Forsvarets egne, sikre tørklæder, der kan bæres sammen med uniformen.
Går vi virkelig glip af højt motiverede kvindelige ansøgere med særlige kulturelle og sproglige kompetencer, der kan blive en uvurderlig fordel i Forsvarets internationale missioner? På grund af et tørklæde?
Hvor er det dumt, at Forsvaret spænder ben for sig selv med et forældet tørklædeforbud. Kom videre.
Samira Nawa er ligestillingsordfører for Radikale Venstre
KOMMENTAR:

Samira Nawa Amini er bare so yesterday. Hun kører stadig efter drejebogen

1. Foregøjl at integration er mulig

2: Brug på den baggrund en masse penge, tid og energi på "integrationsfremmende" politik

3: Gå tilbage til punkt 1

"Integration" er et akademisk sludrebegreb der vandt frem dengang man indså, at der findes visse indvandrergrupper som står i opposition til samfundets herskende orden. I stedet for at erkende at vand ikke løber opad blev begrebet "integration" så opfundet. Kinesere er t.ex ikke bedre "integreret" end stokkonservative sunniislamister, men ingen taler om integration af kinesere. De glider bare ind, og får lov til at have deres kultur og særheder i fred. Der er gensidig respekt.

Vi er hinsides det punkt hvor typer som Samira Nawa Amini har nogen som helst vægt i deres stemme. Jeres tid er forpasset. At Danmark ikke skal blive et nyt Libanon er der bred enighed om, selv ind i de socialistiske rækker.

Gak hjem hvis ikke du kan lide lugten i bageriet – Islam skal INGEN indflydelse have på det danske samfund – på noget område..

Kunne Jyllands Posten ikke seriøst forklare baggrunden, for at Samira Nawa Amini efter en række blogindlæg, der alene omhandlede påståede krænkelser af muslimer, nu er blevet indlemmet i Jyllands Postens faste weekendpanel bestående af personer, der på skift skriver en kronik.

For hvor andre paneldeltagere skriver om mange forskellige emner, så har Samara Nawa Amini kun et emne på hjernen, nemlig påståede krænkelser af muslimer.

Det er til at få kvalme af.

I hundreder af år har udlændinge integreret sig og er blevet danske uden de store problemer:

Jøder, franske huguenotter, böhmiske glasarbejdere, "kartoffeltyskere", vietnamesere, indere, polske roearbejdere, srilankanere, ungarere, chilenere...

For så godt som alle er det gået uden sværdslag; de har arbejdet, tilpasset sig, lært dansk uden offentligt finansierede danskkurser for udlændinge, eller milliarddyre integrationsprogrammer, og er blevet danske med danske værdier. OG de har aldrig krævet særlig hensyntagen eller særbehandling. 

Kun én gruppe af indvandrere - fra et bestemt geografisk og kulturelt område - adskiller sig fundamentalt fra resten og skaber problemer i massevis, så man gang på gang må spørge sig selv, hvad de dog vil her i dette forfærdelige, vantro Danmark.

Endnu en omgang klynkeprosa fra en herboende muhammedaner. 

Måske Samira Nawa Amini burde spekulere over, hvorfor de fleste danskere har et negativt billede af hendes trosfæller. 

Årsagen er at de kommer med en "herrefolkmentalitet" og forlanger at de lande de bosætter sig i, skal tage særhensyn til deres medbragte kultur og normer, gør man ikke det bliver man beskyldt for at være racist og islamofob.

Selv for Samira Nawa Amini må det være indlysende, at når man som gæst ankommer til et andet land med sådan en attitude, så får man ikke mange venner endsige ret meget respekt.

Så det bedste råd jeg kan give Samira Nawa Amini og hendes "lidelsesfæller" er kort og godt, drop jeres medbragte islamiske tro på, at I er et "herrefolk" over alle andre og indorden jer fra dag et efter den kultur og de normer der er i de lande i har valgt at bosætte jer i.

Derfor skal der heller ingen tørklæder eller muslimer i det danske forsvar eller politiet..






lørdag den 15. februar 2020




Ahmed Akkari: Integrationen af muslimer er en fiasko – og danske forskere lukker øjnene for problemerne
Skjulte magtmonopoler og sindelagskontrol er med til at forhindre en stor gruppe muslimer i at integrere sig i Danmark. Vi er nødt til at indse, at problemerne med islamistisk fundamentalisme kræver en national og tværpolitisk indsats, siger den forhenværende imam Ahmed Akkari i en ny rapport.

Som fundamentalistisk imam var Ahmed Akkari med til at sætte verden i brand under Muhammedkrisen. I dag peger han på faren ved at ignorere de islamistiske kræfter, der udøver magt og kontrol over en bekymrende stor andel af de danske muslimer, og dermed effektivt saboterer integrationen i det danske samfund.
»Forsøget på at integrere muslimer er i det hele taget en fiasko,« siger Ahmed Akkari og retter samtidig en anklagende finger mod danske islamforskeres manglende mod til at se problemerne i øjnene. »Forskerne har svigtet.«
»Jeg bliver gang på gang irriteret, når jeg hører dem på TV,« siger han og peger på indflydelsen fra islamforskere som Jørgen Bæk Simonsen og Jakob Skovgaard-Petersen, der begge er ansat ved Institut for tværkulturelle studier på Københavns Universitet.
»Nu har vi fået en ny generation af forskere, der er på samme linje,« siger Ahmed Akkari og henviser til en Facebook-opdatering fra Jesper Petersen, der er islamforsker og ph.d.-studerende ved Lunds Universitet. Her afviser Jesper Petersen, at imamer spiller en afgørende rolle som meningsdannere for en stor gruppe danske muslimer.
»Jeg mener, det er noget vås. Det er noget idioti. Hvis der er en årsag til, at rigtig mange muslimer i dag bruger islam som argument, så er det, fordi de i et eller andet omfang lytter til sharia. De behøver ikke selv gå i moske eller konsultere en imam. Men hvis man spørger en muslimsk pige, hvorfor hun går med tørklæde, og hun svarer, at det er det, Gud vil have, så er alle de svar, man kan få om, hvad man må eller ikke må, enten direkte eller indirekte påvirket af den udlægning af islam, som hedder sharia,« siger han.
»Man skal gøre opmærksom på de kræfter, der modarbejder den forståelse. Det er dem, jeg kalder monopolister og traditionalister. De sætter sig på fortolkningen af religion og kultur, så man ikke er fri til at være den, man gerne vil være.«
Jesper Petersen kan ikke genkende Akkaris fremstilling af danske muslimers virkelighed. I en mail til Berlingske går Jesper Petersen i rette med den forhenværende imams udlægning.
»Jeg må sige, at jeg finder Akkaris kritik noget besynderlig, eftersom jeg på Facebook netop citerer et stykke forskning, som han kan tilgå og argumentere imod, hvis han vil. Det synes dog, som om han blot fremsætter påstanden om, at forskerne tager fejl, og det er så det. Akkari har naturligvis nogle erfaringer fra de miljøer, som han har været en del af, men man kan ikke reducere islam til én persons oplevelser og fortolkning – sharia er eksempelvis meget mere mangfoldig, end Akkari fremstiller den. Der er naturligvis karismatiske imamer i Danmark, som har indflydelse – Akkari har været en af dem – men hverken Akkari eller den karismatiske imam er normen i Danmark.«

Dødstrusler og mordforsøg

Ahmed Akkari holder fast i, at karismatiske imamer kan udøve enorm indflydelse på muslimer i en ny »refleksionsrapport« for tænketanken Unitos med titlen »Loyalitetskonflikten i Vesten – hvorfor muslimer er svære at integrere«.
Unitos har Naser Khader, konservativt folketingsmedlem, den konservative forfatter Kasper Støvring og journalisten Mikkel Andersson i bestyrelsen og arbejder for oplysning om konsekvenser af indvandring til Danmark og Vesten i bred forstand.
I rapporten skitserer Akkari, hvordan islamistiske kræfter sigter til at holde muslimer i vestlige lande indespærret i en slags mentalt parallelsamfund. De fleste muslimer i Vesten befinder sig derfor i en loyalitetskonflikt mellem en bogstavtro og fundamentalistisk udgave af islam og demokratiske værdier i deres nye hjemlande.
Akkari beskriver i den forbindelse, hvordan reaktionære imamer og muslimske ledere anvender »et skjult magtmonopol«. Et magtmonopol, som Ahmed Akkari selv har udnyttet, da han spillede en hovedrolle i Muhammedkrisen.

AHMED AKKARI

»Siden 1980erne har vi haft en bølge af islamisk missionering og ideologi, der er strømmet hertil fra Saudi-Arabien, Iran og Ægypten. Via missionærer og bøger og TV-programmer har den bølge påvirket rigtig mange unge. De har så drevet missionen videre i muslimske lokalsamfund.«


Få måneder efter Jyllands-Postens offentliggørelse af tegningerne i 2005 rejste Ahmed Akkari og en gruppe andre danske imamer til Mellemøsten for at opvigle gemytterne hos lokale islamistiske kræfter. Missionen lykkedes. De internationale protester tog til i styrke og resulterede i ødelæggelser af vestlige ambassader i Syrien, i terrorplaner mod Jyllands-Posten, dødstrusler og mordforsøg på tegneren Kurt Westergaard.
Ahmed Akkari har siden offentligt lagt afstand til sin fundamentalistiske fortid. I 2014 fortalte han om sin rolle som imam under Muhammedkrisen i bogen »Min afsked med islamismen«. I 2018 uddybede han fortællingen om sin forvandling fra islamist til humanist i bogen »Mod til at tvivle«.
I dag underkender eller underspiller mange danske forskere ifølge Akkaris vurdering, hvor grelt det ser ud i de islamiske miljøer.
»Forskerne får det til at lyde, som om alle er frigjorte. Det matcher ikke med billedet af, hvordan det egentlig fungerer. Tag ned til en eid-bøn efter ramadanen. Send reportere ud og se, hvor mange der er med til bønnen og mødes med andre muslimer. Det er en direkte kontakt med det religiøse felt. Det betyder ikke, at de lytter til hver eneste ting, imamen siger.«
»Jeg er skuffet over den måde, forskerne udlægger tingene på. Enten ved de ikke mere, og det er farligt. Eller også er det, fordi de forsøger at nedtone problemerne. Omvendt har jeg det sådan med de forskere, at jeg godt kan forstå, at de forsøger at nuancere billedet, fordi de mennesker, de skriver og taler med, har et så firkantet billede af islam og en lukket forestilling om, hvad en muslim er. Men jeg synes bare ikke, at forskerne gør Danmark eller muslimerne en tjeneste ved at undlade at fortælle, hvordan det hele foregår.«
Hvorfor skulle forskerne dog dække over problemerne?
»Enten er de konverteret og prøver at hjælpe islam lidt. Eller også er de bange for bølger af had, hvis folk finder ud af, hvor galt det står til. Så prøver de at glatte ud. En tredje mulighed er, at de ikke ved noget. Men det tror jeg ikke på.«

Stemmefiskeri

Ahmed Akkari er ikke ude i et fløjpolitisk ærinde.
I rapporten langer han ud efter både venstre- og højrefløjen, der begge er med til at forstærke reaktionære kræfters indflydelse i minoritetsmiljøerne. Når højrefløjen med sin uforsonlige og generaliserende retorik langer ud efter muslimer, er de med til at drive dem i armene på en venstrefløj, der af misforstået venlighed imødekommer og belønner de mest konservative og højtråbende stemmer i de muslimske miljøer.
Emnet er for vigtigt og eksplosivt til at overlade til partitaktiske spilfægterier, fordi problemets omfang kalder på et nationalt kompromis, mener Ahmed Akkari, der i august sidste år vendte tilbage til Danmark efter et længere ophold som lærer i Grønland. Efter sin hjemkomst har han bemærket, hvordan partierne i rød blok målrettet fisker stemmer i minoritetsmiljøerne som en medvirkende faktor til integrationsproblemerne, og dermed uafvidende styrker de reaktionære kræfter.
»Vi så det ved sidste valg, hvor Enhedslisten og de Radikale søger stemmer via foreninger i Gjellerup, Odense og Mjølnerparken,« siger Akkari. »Det går ud over dem, der i forvejen er ressourcesvage, fordi de går til eliten i håbet om flere rettigheder, men eliten bruger dem til at få magt og holder dem fast i traditionalismen. Det er en forkert vej at gå.«
Fælles løsninger forudsætter ikke desto mindre en fælles konsensus om problemernes årsager. Og den findes ikke. På dele af venstrefløjen bliver manglende integration forklaret med strukturelle forhold og institutionaliseret racisme i majoritetssamfundet. Når indvandrere vælger at barrikadere sig i parallelsamfund, gifter sig med hinanden og ikke med danskere og modsætter sig tilegnelsen af danske værdier, skyldes det en omkringliggende racisme.
På den anden side peger nationalkonservative og borgerlige stemmer på noget dybereliggende i selve islam, der gør religionen uforenelig med liberale, demokratiske samfund. I et interview med Berlingske har den hollandske integrationsforsker Ruud Koopmans udtalt, at han ikke kan pege på et eneste eksempel på vellykket integration af en muslimsk minoritet i de vesteuropæiske samfund og peger på islam som den bagvedliggende årsag.
Ahmed Akkari deler Koopmans’ diagnose, men han er alligevel mere optimistisk.
»Koopmans har en pointe, når han kigger på 20 års fejlslagen integration i Europa og siger, at det ikke er lykkedes nogen steder. Men han kigger på et stillbillede af muslimerne i Europa i dag og ser det som udtryk for en statisk religion,« siger han.
»Jeg er meget uenig, for vi har i en periode på 100 år – fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1970erne – hvor muslimer i en eller anden udgave har været meget mere pro-vestlige og med på moderne tanker. Vi har haft sufi-bevægelser, der har forsøgt at adskille stat og religion i forskellige muslimske lande. Der har været sekulære stater som Tyrkiet og Tunesien med massiv opbakning fra muslimer,« siger Ahmed Akkari.
»Det er ikke umuligt. Religion er altid et spørgsmål om fortolkning.«

Fundamentalismens gnister

I visse dele af befolkningen bliver religionen dog tolket stadigt mere traditionalistisk.
For nylig viste den årlige medborgerskabsundersøgelse, at 42 pct. af indvandrerne er helt eller delvis enige i, at religionskritik skal forbydes, mens 36 pct. er helt eller delvis imod. Blandt efterkommerne er der endnu større støtte til et forbud. 48 pct. er helt/delvis enige, mens 31 pct. er helt/delvis uenige. En væsentlig forskel i forhold til personer med dansk oprindelse, hvor 20 pct. helt eller delvis støtter tanken om et forbud mod religionskritik.
»Det bekræfter bare, at det ikke rigtig er lykkedes at få folk til at tænke på samme måde som deres danske nabo eller dem, de har gået i skole med,« siger Ahmed Akkari. »Opbakningen til Erdogan blandt tyrkere i Danmark er et andet eksempel på, at de vælger andre måder at tænke på.«
Når medborgerskabsundersøgelsen viser, at efterkommerne ofte har mere konservative synspunkter på religionskritik, skyldes det ifølge Akkari en række forhold.
»Siden 1980erne har vi haft en bølge af islamisk missionering og ideologi, der er strømmet hertil fra Saudi-Arabien, Iran og Ægypten. Via missionærer og bøger og TV-programmer har den bølge påvirket rigtig mange unge. De har så drevet missionen videre i muslimske lokalsamfund.«
Akkari peger på en splittelse mellem den oprindelige kultur i forældrenes oprindelseslande og den danske kultur, der får efterkommerne til at søge mod en mere traditionalistisk og konservativ udgave af islam. Endelig kan selve samfundsdebatten og politisk retorik i visse tilfælde udløse en trodsig reaktion hos efterkommerne.
»Det genkender jeg blandt andet fra mig selv,« siger Ahmed Akkari om dengang han selv praktiserede en særlig reaktionær udgave af islam. »Hvis ikke jeg kan få følelsen af at høre til, så skal I nok få tifold igen. Det ser vi både i banderne og de islamiske grupperinger, der tiltrækker unge mennesker.«
I dag er Ahmed Akkari optaget af at informere muslimer om, at der findes et både kulturelt og teologisk grundlag i muslimske traditioner for en tilnærmelse til det sekulære samfund. Kun på den måde kan man skabe en accept af og en forståelse for, at et tilhørsforhold til og loyalitet over for Danmark hverken strider mod gadens eller islams doktriner. På den måde kan man forhindre, at fundamentalismens gnister slår ud i lys lue.

lørdag den 8. februar 2020



Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.
07.02.2020 KL. 20:18  12


MATTIAS TESFAYE UNDERMINERER DET DANSKE SAMFUND – OG TALER BULL SHIT FOR AT SKULE DET..
Man må sige, at masken er kastet hos Mattias Tesfaye.



Weekendavisens Leny Malacinski er i øjeblikket den skarpeste journalist i den etablerede presse, hvad angår udlændingepolitik. Hendes artikel i Weekendavisen den 9. august 2019 (desværre bag betalingsmur) var et studie i ærlighed, idet Leny Malacinski med tallene i hånden kunne konstatere, at der ikke blev ført en stram udlændingepolitik i Danmark.

Nu har Leny Malacinski fulgt op med en artikel, der klæder udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye af til skindet. Mattias Tesfaye afsløres som den hule bedrager, han er, når han lader det fremstå, som om han går ind for en stram udlændingepolitik.
Mattias Tesfaye lægger i interviewet ud med at indrømme, at Danmark er et mindre liberalt land end for få årtier siden som følge af den ikkevestlige, helt særligt muslimske, indvandring. Hør ham bare:
”Indvandring har gjort Danmark til et mindre liberalt land. Det mener jeg er indiskutabelt. Havde vi ikke haft 50 års indvandring, havde vores lovgivning været langt mere liberal i dag. Jo mere indvandring, jo stærkere en statslig regulering er der nødt til at være, og den regulering gælder alle. Det er vi nok nødt til at erkende i en folkevandringstid.”

Allerede her læser vi om defaitisten, der for længst ligger og spræller og har overgivet sig. Udsagnet ”Det er vi nok nødt til at erkende i en folkevandringstid”, er det samme som at sige, at vi i Danmark ikke kan gøre noget som helst for at standse flodbølgen af mennesker fra den tredje verden. Mattias Tesfaye vil i hvert fald ikke.
Vi fortsætter med endnu et citat af den ivrige minister:
”De danske friskoler er en stolt del af dansk skoletradition. De er en sjældenhed i international sammenhæng, men vores friskolelovgivning i dag er mindre liberal end for 20 år siden. Ikke på grund af danske eller jødiske eller katolske skoler, men specifikke muslimske friskoler. 
Vi vil også vedtage en bedre fordeling af gymnasieelever, der kommer til at påvirke det frie gymnasievalg. Det er en direkte konsekvens af indvandringen, og det rammer alle. Jeg synes, det er trist, men det er bedre end at affinde sig med en liberal tilgang og se parallelsamfundene vokse frem.”
Ok. Ministeren indrømmer blankt, at politikerne indskrænker og indskrænker frihedsrettighederne på grund af den store og voksende andel af først og fremmest muslimer. Mattias Tesfaye virker helt rolig ved tanken.
Leny Malacinski begynder at sætte tommelskruerne på og viser hermed sin fornemme journalistiske habitus:
”Er prisen for at modtage mellemøstlige indvandrere så, at alle lever i et mindre liberalt land?”
Det er, hvad man kan kalde et klart spørgsmål. Det er ren fremkaldervæske. Hvad svarer ministeren til det?
”Det er en fælles vesteuropæisk erkendelse i disse år, at indvandring gør vores samfund mindre liberale. 24-års-reglen var aldrig blevet indført, hvis vi ikke havde haft mellemøstlig indvandring. I Mjølnerparken kan du ikke blive familiesammenført, fordi området står på en bestemt liste. 
Folk i bestemte boligområder er nødt til at sende deres børn i vuggestue, hvis de vil have børnepenge. Vi laver så vidt muligt lovgivning, der ikke generer utilsigtet, men jeg får henvendelser hver uge fra folk, som lovgivningen ikke var tilsigtet.”
Mattias Tesfaye ikke så meget som virrer med øjnene, så vidt man ellers kan læse. Mattias Tesfaye gennemfører flere og flere indskrænkninger af frihedsrettighederne på grund af indvandringen. Han er en smule beklagende i sit udtryk, men gør det med fast hånd.
Leny Malacinski sætter sin næstsidste trumf på ved at spørge ministeren:
”Kan Danmark som liberal stat så ikke overleve indvandring fra Mellemøsten?”
Og Mattias Tesfaye svarer:
”Ikke på samme måde som for 30 år siden.”
Nå nej, klart, klart. Danskerne skal da bare finde sig i at se deres demokrati, frihedsrettigheder, civilsamfund, tillid og meget mere indskrænket, fordi tilfældige paver som Mattias Tesfaye administrerer og lovgiver Danmark til et stadig mindre frit land.
Vi mangler klimaks, dér, hvor Leny Malacinski bliver helt konkret og adresserer de internationale konventioner, der truer med at forandre Danmark for altid:
”Hvis problemet er den mellemøstlige indvandring, vil du så hellere gøre vold på dansk lovgivning end at gøre op med konventionerne?”
Sjældent er en ansvarlig minister i nyere tid blevet gået så hårdt til. Mattias Tesfaye må have været forbløffet. Sådanne spørgsmål stiller etablerede journalister bare ikke til ministre. Mattias Tesfayes svar er mindeværdigt, fordi det til fulde fortjener betegnelsen bull shit, hvor man svarer, mens man er aldeles ligeglad med, om man eventuelt lyver så stærkt, som en hest kan rende. 

Her kommer Mattias Tesfayes svar:

”Jeg kan godt forstå, at folk er frustrerede og får lyst til at trække i håndbremsen og sige stop. Men jeg tror på, at det danske folkestyre kan bevare den liberale opfattelse af, at mennesker har individuelle rettigheder. Hvis vi holder tilstrømningen i ro, ikke bare i nogle år, men nogle årtier, og gør mere for at integrere, er mit bedste gæt, at vi kan komme styrket ud af det. Der er også nogle, der vil afliberalisere endnu mere, men vi kommer ikke til at bryde med grundloven, retsstaten eller konventionerne.”
Det er her, at Mattias Tesfaye taler bull shit, Bemærk det helt afsindige sludder med at kæde grundloven og retsstaten sammen med konventionerne. Vi tager lige den absurde udtalelse igen:
”…men vi kommer ikke til at bryde med grundloven, retsstaten eller konventionerne.”
Sammenkædningen af grundlov og retsstat på den ene side og konventioner på den anden side er det egentlige bull shit. Uden at være en direkte løgn er Mattias Tesfaye tydeligvis helt ligeglad med, at det ene og det andet er som ild og vand og derfor aldrig kan hænge sammen.
Det er på grund af konventionerne, at Danmarks grundlov og retsstat vil blive undermineret i årene fremover, så længe vi ikke omfortolker konventionerne og påbegynder hjemsendelser af hundredetusindvis af utilpassede. Grundlov og retsstat kan aldrig nævnes på samme niveau som konventioner, som altid ligger uden for dansk lov og ret.

Jeg mistænker Mattias Tesfaye for at være fuldt ud klar over, at han taler bull shit, men derfor skal han jo ikke dø i synden af den grund.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye er en usselryg og en karrierepolitiker. At han er karrierepolitiker, undrer ingen, thi det er der så mange, der er, men han er en usselryg, fordi han givetvis godt ved, at han taler bull shit i stedet for at tale sandhed.
Kommentar :

Jeg læste interviewet og tænkte akkurat det samme. Ligesom Støjberg var Venstres varmluftballon, har Tesfaye den samme rolle i den nuværende regering: Illusionsnummer for husarerne, mens han med en beklagende mine må opløse vores land.

Dumme danskere lander sig afskaffe på 37. år til sød musik. Hvad S, V og K er enige om, er at afskaffe vores nation i noget langsommere takt. Visse tendenser har skræmt dem lidt. Redningen fra national opløsning bliver for lidt og for sent.

Svenskerne er ved at vågne i disse år, men de vågner til et irreparabelt mareridt af 32 procent fremmede i landet (20 procent udenrigsfødte), og til at komme i mindretal omkring 2040. Sovende danskere vil gøre det samme til sin tid.

"Det er på grund af konventionerne, at Danmarks grundlov og retsstat vil blive undermineret i årene fremover, så længe vi ikke omfortolker konventionerne".

De "internationale konventioner" er alle frivillge og uforpligtende og underskrevet som sådan af alle lande. Det er reelt set kun vestlige lande som har ratificeret dem og gjort dem til lov -de er reelt set vestligt ensidige.

Hvis vestlige lande fjerner ratifikationen vil det reelt set også medfører en opløsning af hele FN systemet og den tænkning den er udtryk for. Der vil ingen substans være tilbage fordi alt vil blot være hensigtserklæringer som ingen følger.

Prof. i juridisk historie på Harvard, Samuel Moyn har set på opridelsen til denne international konventions tænking i "The Last Utopia-Human rights i History".

Han siger det er fra 70erne og drevet frem, at dels vestrefløjens behov for en ny utopi efter kommunismens fiasko og dels fordi den afkoloniseret 3.verden bliver mere kaotisk. Man havde ikke magten over dem og menneskerettighederne bliver til "rettighederne for dem udenfor den historiske retsstat".

!948 erklæringen tages ikke alvorligt af samtiden og man underviser ikke i dem på jura før 70erne. Moyn siger også, at denne tænkning ikke har relation til den historiske retsstaten hvor man skulle være borger og underlagt statens magt for, at have rettigheder.