onsdag den 21. september 2022

 


SOFIE CARSTEN NIELSEN KALDER GRÆNSEKONTROL ”SYMBOLPOLITIK” – NU RAMMER VIRKELIGHEDEN HENDE LIGE I NAKKEN..


Da Danmark i 2017 søgte EU om tilladelse til at forlænge den såkaldt midlertidige grænsekontrol, der var blevet indført 4. januar 2016, blev De Radikale sure.

 

”Det er stadig absurd, at politiet skal stå og glo på nummerplader ved grænsen i stedet for at opklare sager lokalt. Politiet mister 240 årsværk på at stå ved grænsen,” lød det dengang fra den nuværende radikale leder, Sofie Carsten Nielsen.

 

Og hun fortsatte:

 

”Regeringen kører videre med symbolpolitik. Det er ærgerligt. Man må og kan ikke bruge grænsekontrollen til at stoppe flygtninge. Og grænsekontrollen er heller ikke effektiv til at stoppe kriminalitet.”

 

Nu viser nye tal, at der er en verden til forskel fra den virkelighed, De Radikale lever i, og så den virkelighed, der hersker ude i samfundet ved landets grænser.

 

Takket være grænsekontrol: Over tusinde våben belagt


Havde De Radikale dengang fået deres vilje, ville Danmark i løbet blot de sidste tre år være blevet oversvømmet med over tusinde forskellige våben.

 

Det fremgår af et svar fra justitsminister Mattias Tesfaye (S) til Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt.

 

Og der er tale om helt aktuelle tal, der dækker perioden 1. januar 2019 og til og med den 31. juli i år.

 

Alt i alt drejer det sig præcist om 1.197 forskellige slags våben, som er blevet beslaglagt af grænsekontrollen.

Langt de fleste, eller i alt 1.064, er blevet afsløret og beslaglagt ved den dansk-tyske landegrænse.

 

Færgeforbindelsen i Rødby tegner sig for 129 konfiskationer og Rønne på Bornholm for fire.

 

Økser og pistoler


Det er mildt sagt en broget flok våben, kriminelle forsøger at smugle ind i Danmark med det åbenlyse formål, at de skal bruges i forbindelse med kriminalitet.

 

Således er der blevet beslaglagt ikke færre end otte skydevåben for slet ikke at tale om 56 strømpistoler.

 

Slagvåben er også populære hos kriminelle. For slet ikke at tale om knive sværd.

 

Således er der i løbet af blot de seneste tre år blevet beslaglagt ikke færre end 462 knive og sværd for slet ikke at tale om to økser samt 186 styk slagvåben.

 

Medregnet hele perioden fra grænsekontrollens indførelse den 4. januar 2016 og til og med den 31. juli år, så er der i grænsekontrollen blevet afsløret og beslaglagt ikke færre end 2.317 styk våben af forskellig slags.

 

Over 30.000 personer nægtet indrejse


I samme periode, altså fra 1- januar 2019 og til og med 31. juli i år, har grænsekontrollen nægtet ikke færre end i alt 32.207 personer indrejse i Danmark.

 

Det høje tal hænger dog sammen med corona-perioden.

 

Således blev i alt 1.767 personer i 2019 nægtet indrejse i Danmark.

I 2020 steg det antal med næsten det tidobbelte til i alt 11.253 personer.

 

Året efter løb antallet af personer, der i 2022 blev nægtet indrejse i Danmark, yderligere op i hele 17.193 personer.

 

I år har grænsekontrollen indtil videre, og det vil sige frem til den 31. juli, nægtet i alt 1.944 personer indrejse i Danmark.

 

En vederstyggelighed for De Radikale


Grænsekontrol er som bekendt en vederstyggelighed for De Radikale, som i deres EU-begejstring åbenbart hellere ser Danmark oversvømmet med bevæbnede udenlandske kriminelle.

 

Grænsekontrol handler om befolkningens sikkerhed, og den er trods alt langt vigtigere end våde unionsdrømme om et EU totalt uden grænser med frit løb for bevæbnede kriminelle og illegale indvandrere.

 

Og Sofie Carsten Nielsen kunne måske begynde at tænke lidt over, at alle de beslaglagte våben og afviste personer har medført, at politiet måske skal opklare færre forbrydelser begået i Danmark.

 

Det er som bekendt bedre at forebygge end at helbrede.

 

Kilder til denne artikel:

https://www.berlingske.dk/politik/de-radikale-absurd-at-forlaenge-graensekontrol

 

https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/REU/spm/1184/index.htm

 

Kilde:

https://denkorteavis.dk/2022/sofie-carsten-nielsen-kalder-graensekontrol-symbolpolitik-nu-rammer-virkeligheden-hende-lige-i-nakken/


mandag den 12. september 2022

 


SOCIALDEMOKRATERNES UDLÆNDINGEPOLITIK HAR BRAGT SVERIGE PÅ KANTEN AF KAOS – ET SPINKELT BORGERLIGT FLERTAL STÅR OVERFOR EN KÆMPEOPGAVE.



Som situationen ser ud nu, står Sverige til at skifte fra en socialdemokratisk regering under Magdalena Andersson til en borgerlige regering under ledelse af Moderaternas leder Ulf Kristersson.

 

Hvis det bliver tilfældet, vil Sverigedemokraterna blive en del af den ny regering eller i hvert fald af det flertal, som den ny regering baserer sig på.

 

Det er opsigtsvækkende i betragtning af den voldsomme hetz mod partiet, som har været drevet af brede dele af det politiske liv i Sverive.

 

Sverigedemokraterna lægger op til betydelige stramninger i udlændingepolitikken. Det er helt nyt for et land, der i mange år har været den politiske korrektheds højborg.

 

”Europas farligste land”

Mens Danmark har foretaget en lang række nødvendige stramninger i udlændingepolitikken, har situationen hidtil fået lov til at sejle i Sverige.

 

Det har haft ekstremt store omkostninger for vores svenske naboer. Landet står nu over for enorme udfordringer med at forsøge at inddæmme konsekvenserne af den ukontrollerede ikke-vestlige indvandring og den massive kriminalitet og usikkerhed i hverdagen, der følger deraf.

 

Den store tyske avis BILD har udnævnt Sverige til ”Europas farligste land”. Denne karakteristik bygger på de tørre tal i statistikkerne, der fortæller en uhyggelig historie om parallelsamfund og bandevold, der er kommet ud af kontrol.

 

Politisk korrekte socialdemokrater

Gårsdagens valg til Riksdagen afspejler, at et stigende antal svenskere nu reagerer på disse tilstande. Men valgresultatet understreger samtidig, at svenskerne står splittede.

 

Mange vælgere holder fast i Socialdemokratiet, der har haft en meget stor del af ansvaret for det klima af politisk korrekthed og for de store forsømmelser i udlændingepolitikken, som nu sætter sig dybe spor i det svenske samfund.

 

Sverige fortsat står i enorme problemer, og at landet får meget svært ved at finde tilstrækkeligt stærke svar på disse problemer. Man har sat en fatal udvikling i gang, som man ikke er i stand til at stoppe.

 

Hvis det ender med et borgerligt flertal i Riksdagen, kan det blive et skridt mod, at man i Sverige begynder at føre en værdipolitik og udlændingepolitik, som bevæger sig et stykke væk fra den politiske korrekthed, der har ødelagt så meget for landet.

 

Men selv med en borgerlig regering skal man ikke forvente, at der i Sverige sker et større gennembrud for den type stramninger i udlændingepolitikken, som er nødvendige. Sverige vil, hvad det angår, fortsætte med at halte efter Danmark. Socialdemokratiet i Sverige vil også halte efter sit søsterparti i Danmark.

Og som bekendt har Danmark trods sin strammere udlændingepolitik vedvarende problemer med den ikke-vestlige indvandring.

 

På kanten af kaos

Selv om det ser ud til, at der kommer et borgerligt flertal i Riksdagen, tegner det til at blive det spinklest tænkelige flertal. De foreløbige tal tyder på, at de borgerlige kun står til ét mandat mere end de røde partier.

 

Med et sådant resultat kan det blive meget svært at skabe politisk stabilitet i Sverige. Og det kan blive endnu sværere at skabe en så stærk politisk stabilitet og handlekraft, at landet for alvor går i gang med at rette op på de fatale følger af en ukontrolleret ikke-vestlig indvandring.

 

Sverige balancerer på kanten af kaos.

 

Et mere og mere voldeligt samfund

Med denne enorme indvandring er Sverige blevet et mere og mere voldeligt samfund, fordi man gennem indvandringen har importeret store mængder voldskultur.

 

Et uhyggeligt antal skyderier og bombesprængninger plager landet. Bandeskyderier er en almindelig foreteelse. I en række tilfælde er helt uskyldige mennesker – herunder børn – blevet ramt.

 

Politifolk og andre myndigheder bliver udsat for hæmningsløse voldelige angreb. I dele af samfundet tager indvandrerbander magten. I nogle tilfælde har der været tale om borgerkrigslignende optøjer.


Inden for de seneste fem år har Sverige oplevet over 200 skudofre. Mens antallet af mord falder stort set overalt i Europa, er det steget i Sverige (ifølge Det Kriminalitetsforebyggende Råd, BRÅ).

 

Anders Fogh tog bladet fra munden

I 2019 tog den forhenværende danske statsminister, Anders Fogh Rasmussen, bladet fra munden med følgende bemærkning på et møde i Norge:

 

”Svenskerne er røget helt af hængslerne med politisk korrekthed. Det er ren galskab.”

 

Ved den lejlighed advarede Fogh med rette mod forsøgene på at isolere Sverigedemokraterna. Han kaldte det ”en farlig strategi”.

 

Moderaternas problem

Erkendelsen af dette er efterhånden slået igennem hos Moderaterna under Ulf Kristersson og andre borgerlige kræfter. Man er gået til valg side om side med Sverigedemokraterna.

 

Men det er ikke uden omkostninger. Den politiske korrekthed har fortsat et stærkt tag i de svenske vælgere.

 

Moderaterna står således til et lille vælgertab ved valget – 0,7 procent. Partiet og dets vælgerskare har ikke tradition for en markant udlændingepolitik. Sverigedemokraterna høster derimod på den borgerlige bloks skarpere værdipolitiske kurs med en fremgang på 3,1 procentpoints.

 

Socialdemokraterna og den politiske korrekthed

Samtidig får Socialdemokraterna, der jo har det afgørende ansvar for den førte politisk korrekte udlændingepolitik, en fremgang på 2,2 procentpoints.


En borgerlig Kristersson-regering må derfor se frem til stærk modstand.

 

Nok har Socialdemokraterna flyttet sig lidt i værdipolitikken, herunder udlændingepolitikken. Men den politiske korrekthed har stadig et meget stærkt tag i partiet og dets basis.

 

”En humanitær stormagt” blev til ”Europas farligste land”

Efter valget står Sverige i en farlig situation. Man balancerer på kanten af kaos.

 

Dette skal forstås rigtigt:

 

Der bliver ikke tale om voldsomt drama og anarki i svensk politik. Riksdagens debatter vil være lige så kedelige og kontrollerede som altid.

 

Men der er grund til at frygte, at svenskerne ikke kan blive samlet omkring et stærkt politisk projekt, der kan få ryddet op i de enorme samfundsmæssige problemer, som især en fuldkommen uansvarlig indvandringspolitik har skabt.

 

Sverige har i årevis gjort sig til af, at man skulle være ”en humanitær stormagt”. Man ville være et lysende forbillede for hele verden som landet med alle de korrekte meninger og den store, favnende næstekærlighed, specielt i forhold til den tredje verden.

 

Men man har slet ikke haft styr på, hvad det var, man satte i gang med den voldsomme ikke-vestlige indvandring.


Det har blandt andet ført til, at man er endt med titlen som ”Europas farligste land”. Og det har ligeledes givet islam en meget stærk politisk rolle i det svenske samfund.

 

Sverige kan næppe reddes

Det ville kræve en meget stor og meget konsekvent indsats, hvis denne udvikling skulle vendes.

 

Man kan i høj grad diskutere, om det overhovedet er muligt – i lyset af, hvor langt problemerne er kommet ud. Og man kan i hvert fald sige med stor sikkerhed, at den handlekraft, som dette ville kræve, næppe er at finde i svensk politik.

 

De borgerlige i Sverige har vist større vilje til at foretage nødvendige ændringer i udlændingepolitikken, end Socialdemokraterna har. Samarbejdet med Sverigedemokraterna vidner om dette.

 

Men der er ikke meget, der tyder på, at den nye regering vil gøre det fornødne for at få vendt den helt uholdbare udvikling, som mange års forfejlet udlændingepolitik sendt landet ud i. Og selv, hvis den forsøger, vil Socialdemokraterna køre hårdt mod den.

 

Sverige har brug for stor politisk viljestyrke, bredt samarbejde og en sikker styring for at dreje samfundet væk fra mange års katastrofekurs i udlændingepolitikken.

 

Men det er meget tvivlsomt, om man får det.

 

Kilde:

 

https://denkorteavis.dk/2022/sverige-balancerer-paa-kanten-af-kaos-et-spinkelt-borgerligt-flertal-staar-over-for-kaempestor-opgave/