Omstridt moské knyttes nu tættere til regime: »Sørgeligt, at der står nogle mennesker, der vil forsvare noget, der er så usselt og tilbagestående«
Nye oplysninger trækker nu den Iran-finansierede Imam Ali Moske i Nordvest tættere på det iranske styre. Imam Mohammad Khani siges at have deltaget i en mindehøjtidelighed for den dræbte iranske general Qassem Soleimani. Arkivfoto: Sofie Mathiassen
Personer tæt på den omstridte Imam Ali Moske deltog og promoverede en mindehøjtidelighed for iranske »martyrer«, og en imam siges også at have deltaget. Samtidig viser dokumenter, at Iran udpeger moskeens formand. Ekspert peger på »moralske« og »politiske« problemer, og Venstre og SF ønsker helt at kappe båndene til det iranske præstestyre.
Alt imens konflikten mellem Iran og USA fortsætter, knyttes den udenlandsk finansierede Imam Ali Moske på Vibevej i København nu tættere til det iranske regime.
Det er en begivenhed i silende regnvejr på Rådhuspladsen søndag den 12. januar, der får eksperter til at tale om »moralske og politiske problemer« og så tvivl om moskeens forklaringer om forbindelsen til Iran.
Søndag aften var der indbudt til en mindehøjtidelighed for den iranske general Qassem Soleimani, der fredag den 3. januar blev likvideret af USA i et droneangreb.
En gruppe personer havde varslet, at de ville mindes den kontroversielle general på Rådhuspladsen i København søndag aften klokken 18.
»Kom og tænd et lys for ofrene af terrorangrebet,« lød opfordringen i teksten, hvor general Soleimani og de andre dræbte i angrebet blev betegnet som martyrer.
General Soleimani har orkestreret militæroffensiver, henrettelser og undertrykkelse af demonstrerende befolkninger og stod på EUs terrorliste.
En af de fremmødte ved mindehøjtideligheden var Dansk Folkepartis tidligere udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen. Han var der ikke for at mindes Soleimani eller de andre såkaldte martyrer, og han endte også hurtigt i et skænderi med en række af deltagerne. Se videoen her.
»Det er sørgeligt, at der står nogle mennesker, der vil forsvare noget, der er så usselt og tilbagestående. Det er en syg ideologi, det er en syg ideologi,« siger Martin Henriksen undervejs i en video af optrinnet, som er blevet lagt op på Facebook. Videoen har indtil videre nået omtrent 130.000 personer.
Forsvarer af moské bekræfter imams deltagelse
Videoen viser en diskussion om Irans behandling af homoseksuelle, og Martin Henriksens modpart argumenterer for, at Iran er i sin gode ret til at begrænse homoseksuelles rettigheder, da styret har et demokratisk mandat bag sig.
»De (homoseksuelle, red.) har stensikkert lov til at være her, men hvis befolkningen (i Iran, red.) mener, at de skal begrænses i forhold til offentligheden, må man acceptere det. Ellers må de finde et andet land, hvor det er acceptabelt. Det er det ikke i muslimske lande,« siger en mand med en hætte trukket godt ned over hovedet.
Berlingske har ikke kunnet identificere vedkommende, men Martin Henriksen er sikker på, at der var tale om imam Mohammad Khani fra Imam Ali Moskeen, der har tætte bånd til det iranske præstestyre.
»Ud fra vidneudsagn, billeder og videoer fra de sociale medier er jeg ikke i tvivl om, at jeg diskuterede med Khani, og det synes jeg er vildt, når han kommer fra en moské, der er godkendt som trossamfund i Danmark og derfor får en række fordele,« siger Martin Henriksen.
»Udfordringen bliver tydelig, når fremtrædende personer fra en moské som Imam Ali Moske ikke er klare i deres prioriteter.«
Imam Ali Moskeens godkendelse som trossamfund giver blandt andet moskeen ret til skattemæssige fordele for donationer, at vie folk og at få imamer her til landet.
Det viser sig også, kan Berlingske nu fortælle, at Imam Ali Moskeens nuværende vedtægter blotlægger en tæt forbindelse mellem moskeen og Iran.
Her står der nemlig, at formanden af bestyrelsen skal vælges af de aktive medlemmer med fem års aktivt medlemskab, »som sender deres beslutning til Det Religiøse Overhoved og den mest velkendte retslærd i Iran, og de udvælger så formanden officielt«.
Det lader altså til, at moskeen er underlagt beslutningsretten fra det iranske præstestyre, som det internationale samfund, herunder Danmark, lægger kraftigt afstand til.
Oplysninger forarger politikere
De nye oplysninger forarger SFs udenrigsordfører:
»Det her bryder jeg mig virkelig ikke om. Det er et uvæsen, at en iransk moské får støtte i Danmark, og jeg er imod det, hvis reaktionære kræfter fra sådan en moské hylder en terrorist,« siger Karsten Hønge.
Selv om der ganske vist er ytringsfrihed herhjemme, er det ifølge lektor og Iran-kender Claus Valling Pedersen fra Københavns Universitet ikke klogt, at personer nær Imam Ali Moskeen har deltaget i og promoveret mindehøjtideligheden.
»Det er ikke overraskende, da vi ved, at Iran har snor i moskeen. Men det er politisk uklogt at demonstrere for og holde en mindehøjtidelighed for denne mand. Til gengæld er det i tråd med den linje, som styret i Teheran ønsker, at moskeen fører,« siger Claus Valling Pedersen.
Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, er enig i kritikken.
»Jeg er voldsomt imod, at fremmede magter via religiøse kræfter i Danmark prøver at vende stemningen i deres retning. Det er langt over stregen. Jeg mener, at aktiviteter i moskeer, bederum og så videre skal fungere uafhængigt af fremmede stater. Udenlandske magters indblanding i trossamfund herhjemme skal stoppes, fordi det kan misbruges, som vi har set her,« siger Michael Aastrup Jensen.
Den katolske kirke i Danmark har også forbindelse til Vatikanstaten og modtager penge derfra. Skal det så også stoppes?
»Forskellen er, hvordan man bruger sin indflydelse. Du ser ikke, at Vatikanstaten siger, at man skal gøre dit og dat i Danmark. Men det har vi oplevet i forhold til flere muslimske trossamfund,« siger Michael Aastrup Jensen.
Imam Mohammad Khani vil over for Berlingske ikke oplyse, om han deltog i mindehøjtideligheden.
»Jeg vil hverken bekræfte eller afvise det,« siger Mohammad Khani.
Hvorfor kan du ikke komme det nærmere, når nu Martin Henriksen siger, at han har stået og diskuteret med dig?
»Jeg vil hverken af- eller bekræfte, at jeg har været der.«
Men en kvinde, der deltog i begivenheden, har i et opslag på Martin Henriksens Facebook-væg indirekte bekræftet, at manden var Mohammad Khani.
Kvinden forsvarer Khani og en tidligere moské-rundviser ved navn Saif Shah Muhammad, der også blandede sig i diskussionen med Martin Henriksen.
»Jeg kan ikke se noget forkert i Saif Shah Muhammad eller Mohammad Khanis retorik eller adfærd. Der foregik en demokratisk samtale og intet ulovligt,« står der blandt andet i opslaget.
Mohammad Khani vil trods udsagnet fra kvinden stadig ikke oplyse, om han deltog ved arragementet på Rådhuspladsen.
»Jeg vil hverken af- eller bekræfte, at jeg har været der.«
Kvinden blev over for Martin Henriksen præsenteret som Saif Shah Muhammads forlovede, fortæller Martin Henriksen.
Berlingske har kontaktet kvinden og Saif Shah Muhammad for en kommentar, men har ikke fået et svar.
Personer nær moskeen promoverede mindehøjtidelighed
Berlingske har også fået adgang til screenshots af en række Facebook-opslag, der viser, at personer, som har været tilknyttet moskeen, har promoveret mindehøjtideligheden.
Murtada Alshawi, tidligere kontaktperson og talsmand for Imam Ali Moskeen, lagde en omtale af mindehøjtidelighed op i Imam Ali Moskeens debatforum forud for arrangementet.
Det er en gruppe, der ifølge Imam Ali Moskeen selv »primært« benyttes som »annonceringskilde« for Imam Ali Moskeens aktiviteter og programmer samt som »annonceringsværktøj« for andre »nyttige arrangementer og aktiviteter«.
Også den førnævnte Saif Shah Muhammad har annonceret for højtideligheden.
»Med fred og sorg i vores hjerter samles vi søndag d. 12. januar kl. 18 på Rådhuspladsen,« skrev han på Facebook.
Dion Lefeldt Rezaei, der er bror til den tidligere imam i Imam Ali Moskeen Daniel Rezaeis, har også markeret mindehøjtideligheden på Facebook.
Mohammad Khani afviser, at moskeen har været med til at arrangere mindehøjtideligheden. Han bemærker også, at hverken Murtada Alshawi, Saif Shah Muhammad eller Dion Lefeldt Rezaei er tilknyttet moskeen i dag og ej heller repræsenterer den.
Ekspert: Moské-forklaring hænger ikke sammen
Opslagene og diskussionen på Rådhuspladsen er interessante af flere grunde.
Dels på grund af konflikten mellem USA og Iran.
Dels fordi fremtrædende politikere som udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i en årrække har ønsket et opgør med politiske religiøse forkyndere.
Det har også tidligere været beskrevet, hvordan kilder i Iran har medfinansieret Imam Ali Moskeen, der åbnede i Danmark i 2015.
Weekendavisen har skrevet at den iranske ambassadør i København gennem et ejerpantebrev har finansieret den grund, hvor moskeen er blevet bygget.
I foråret sidste år afslørede Jyllands-Posten, at moskeen selv havde skrevet i dens tidligere og nu slettede vedtægter, at den var »underlagt« Irans åndelige leder, som også er dens politiske overhoved.
Moskeen har ellers selv afvist at være underlagt styret politisk. Kun religiøst er der bånd, har moskeen oplyst.
Men en af de førende Iran-eksperter, Ali Alfoneh, forfatter og senior fellow ved The Arab Gulf States Institute i Washington, mener ikke, at man kan sondre mellem Irans religiøse og politiske indflydelse på moskeen i Danmark.
»Moskeen vil sandsynligvis hævde, at den er underlagt Khamenei som religiøs leder og ikke som statsoverhoved for den iranske stat, på samme måde som katolske kirker i Danmark er underlagt paven som pontifex maximus for den katolske kirke og ikke som overhoved for Vatikanstaten. Imidlertid er den skelnen mere teoretisk end praktisk i iransk kontekst,« siger Ali Alfoneh.
Imam: Ja, vi får penge udlandet
Det er ikke forbudt for trossamfund at have forbindelse til udlandet, påpeger postdoc Niels Valdemar Vinding, der forsker i imamer og trossamfund ved Københavns Univeristet. Han peger netop på, at den katolske kirke i Danmark har forbindelse til Vatikanet. Det har også tidligere været fremme, at foreningen for størstedelen af de tyrkiske imamer i Danmark har forbindelse til den tyrkiske stat.
»At være trossamfund med ret til at lære, bosætte, bygge og facilitere tro har været en del af Danmarks internationale relationer meget længe. På den måde er der ingen nye juridiske problemer,« siger Niels Valdemar Vinding:
»Men der kan stadig godt være moralske og politiske problemer. Udfordringen bliver tydelig, når fremtrædende personer fra en moské som Imam Ali Moske ikke er klare i deres prioriteter, og de samtidig er anerkendt som trossamfund med de forpligtelser og privilegier, der gør sig gældende,« siger Niels Valdemar Vinding.
Mohammad Khani afviser, at Imam Ali Moskeen skulle være underlagt det iranske styre. Jo, moskeen følger en bred skare af islamiske lærde. Her iblandt lærde, der også er bosat Iran og Irak. Men det betyder altså ikke, siger han, at det iranske styre har noget at skulle have sagt rent politisk.
»Der er ingen forbindelse til selve styret. De er ikke beslutningstagere i forhold til moskeen. Det er en dansk forening, der træffer beslutningerne omkring moskeen. Hvad der skal prædikes og tales om. Vi tager emner op, som er relevante for danske shiamuslimer. Det er vores funktion at varetage deres interesser,« siger Mohammad Khani.
Det har ellers også tidligere været fremme, at Iran har doneret penge til opførelsen af moskeen?
»Det er privatpersoner, der har givet de penge. Om de har en stilling inden for styret, ved jeg ikke. Men moskeen bliver drevet af medlemsindtægter fra danske statsborgere i dag.«
Det fremgår af jeres seneste regnskab, at der i 2018 blev doneret mere end to millioner til foreningen bag moskeen. Hvor stammer de penge fra?
»Det kan være fra shiamuslimer, også i udlandet, der støttes os. Der er mange, der ser arbejdet i Danmark som værende vigtigt,« siger Mohammad Khani.
Det har også tidligere været fremme, at den tidligere iranske ambassadør i København gennem et ejerpantebrev har finansieret den grund, hvor moskeen er blevet bygget. Hvad siger det dig?
»Det skal jeg ikke gøre mig klog på. Jeg har ingen kommentarer til det.«
Kommentar:
Det foregår lige uden for vores gadedør, ingen foretager sig noget som helst, politikere, myndigheder og store dele af befolkningen lukker øjnene medens Iran sender penge direkte ind i Danmark for at finansiere en moskee der udelukkende arejder for at ændre det danske samfund til et islamisk kalifat.
Vågn dog op danskere...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar