DE VAR FOR FARLIGE : TRE IS - KVINDER UDVIST FRA SYRIEN TIL
SVERIGE – I DANMARK ER 3 IS – KVINDER OG DERES FJORTEN BØRN NETOP LANDET..
Poul Erik Andersen
Medens den svenske regering efter pres fra de kurdiske myndigheder
i det nordlige Syrien har set sig nødsaget til at hente tre IS-kvinder tilbage
til Sverige, forholder det sig anderledes i Danmark.
Her
evakuerer regeringen frivilligt ligeledes tre IS-kvinder samt deres fjorten
børn til Danmark fra al-Roy-lejren, hvor de opholder sig i det kurdiske besatte
område i det nordøstlige Syrien.
”Vi
har en evakuering, der er meget nært foreståede. Jeg kommer ikke ind på
detaljer, og det gør jeg ikke af sikkerhedsmæssige årsager. Både for de
involverede myndigheder og de personer, som skal evakueres.”
Sådan
lød det fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til TV 2 onsdag aften, og nu
meddeler DR med henvisning til kilder, at de netop er landet i Danmark.
Mette Frederiksen for to år
siden: De hører ikke til her
Oprindeligt
havde statsminister Mette Frederiksen (S) pure afvist at bringe kvinderne og børnene
tilbage til Danmark.
”Vi
har jo truffet den beslutning som regering, at vi ikke tager børnene til
Danmark, fordi deres forældre har vendt Danmark ryggen, rejst ud, tilsluttet
sig Islamisk Stat og dermed truffet et valg, både på egne og på deres børns
vegne,” lød det således fra Mette Frederiksen (S) i Folketinget den 9. november
2019.
Problemet
er, at der ikke er lovhjemmel til at tage børnene fra forældrene, så
statsministeren fortsatte:
”Det
betyder i mine øjne, at hvis man som Folketing og regering traf den beslutning
i dag, altså at de børn skal til Danmark eller et andet europæisk land, er det
ikke kun børnene, man træffer beslutning om, så er det også deres mødre og
potentielt også deres fædre, og det er det, vi ikke vil, for de mennesker har
ikke hjemme i Danmark. De hører ikke til her.”
Men
i maj sidste år traf Mette Frederiksen så alligevel den beslutning efter pres
fra støttepartierne og til stort raseri fra Dansk Folkeparti.
De svenske IS-kvinder:
Krigsforbrydelser og folkemord
Umiddelbart
foreligger der ikke noget konkret om de forbrydelser, Mette Frederiksens
IS-kvinder skulle have begået ud over, at de er sigtet for terror.
Det
gør der til gengæld om de tre svenske.
Således
står to af dem ifølge de kurdiske myndigheder bag krigsforbrydelser og
folkemord, skriver den svenske avis Aftonbladet.
Medens
de to blev anholdt af svensk politi ved ankomsten til Stockholms lufthavn,
Arlanda, fik den tredje lov til at forblive på fri fod, men skal senere afgive
forklaring.
Kurderne: Højt profilerede
terrorister
De
svenske IS-kvinder betegnes af de kurdiske myndigheder som højt profilerede
terrorister, som udgør en trussel mod sikkerhed og lov og orden i området.
Således
skrev kurderne ifølge Aftonbladet i deportationsaftalen med det svenske
udenrigsministerium blandt andet, at:
”Myndighederne
har stærke grunde til at betragte disse kvinder som aktive trusler mod
sikkerhed, lov og orden. Af sikkerhedsmæssige årsager vil de blive deporteret
på livstid sammen med deres børn fra området i det nordøstlige Syrien
kontrolleret og administreret af AANES, med et forbud mod at vende tilbage.”
Foregik i al hemmelighed
De
svenske myndigheder har under hele forløbet holdt kortene tæt til kroppen med
det resultat, at de tre IS-kvinder og deres seks børn i al hemmelig landede i
Arlanda den 3. september.
I
den forbindelse havde det svenske udenrigsministerium anmodet kurderne om at
holde operationen hemmelig.
“Vi
lagde stor værdi på, at det konsulære besøg finder sted uden mediedækning af
sikkerhedsmæssige årsager,” skriver koordinatoren for delegationen, der
forhandlede med kurderne, ambassadør Fredrik Florén, i en e -mail til
Aftonbladet.
Den
svenske avis skriver ikke noget om, hvorvidt en eller flere af de tre
IS-kvinder har dobbelt statsborgerskab.
Det
er til gengæld tilfældet med en af de kvinder, der skal til Danmark.
Bliver alligevel hentet til
Danmark sammen med sine seks børn
Da
regeringen og et flertal i Folketinget i maj måned besluttede at hente
IS-kvinder i den kurdiske fangelejr med børn til Danmark, blev kvinderne delt
op i to grupper.
I
alt fire kvinder med fem børn og dobbelt statsborgerskab har administrativt
fået frataget deres danske, og kan derfor ikke mere sætte deres ben i Danmark.
Tilbage
var der de tre IS-kvinder, der nu er tale om. De var alle udelukkende danske
statsborgere, troede myndighederne, men nu viser det sig, at den ene af dem
havde dobbelt statsborgerskab.
Det
oplyser både DR og Ekstra Bladet med henvisning til anonyme kilder.
Der
er tale om kvinden med de syv børn, men hun får alligevel ikke som de fire
andre IS-kvinder frataget sit danske statsborgerskab, men vil tværtimod fortsat
blive hentet til Danmark.
Det
fastslår udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i en mail til
DR, hvor han skriver:
”Regeringen
besluttede før sommerferien at evakuere 14 børn fra Syrien. Den beslutning står
vi ved. Også selvom det betyder, at det formentlig først vil blive afgjort i en
dansk retssal, om en af mødrene kan fratages sit statsborgerskab.”
Er i al hemmelighed blevet sigtet
Nu
viser det sig, at de tre IS-kvinder, der vil blive hentet til Danmark, i al
hemmelighed allerede er sigtet og varetægtsfængslet in absentia.
Så
når de på et tidspunkt lander i Københavns Lufthavn, vil de blive kørt direkte
i arresten.
Det
skrev vi om her i avisen i går med DR som kilde.
Varetægtsfængslingerne
foregik for dobbelt lukkede døre, men på grundlag af politiets journalnumre
oplyser DR, at sigtelserne drejer sig om terror.
Læs mere her:
https://denkorteavis.dk/2021/de-var-for-farlige-tre-is-kvinder-udvist-fra-syrien-til-sverige-i-danmark-er-tre-is-kvinder-og-deres-fjorten-boern-netop-landet/
Kommentar:
Det såkaldte "raseri" i Dansk
Folkeparti er vist til at overse.
I Dansk Folkeparti bakker nogle jo op om islamister.
Ifm. episoden fra Kastrup Havn, hvor proformaflygtning og islamist, Kodes
Hamdi, ja hende, der havde en hyldest til Morsi, Det Muslimske Broderskab, på
sin Facecrime-profil, og hvis familie skal have været, i så fald måske stadig
er, dybt involveret i, for Danmark, dybt skadelige aktiviteter i Mellemøsten
såvel som i København, skrev Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti, således
følgende:
”[...] vi skal ikke lade en tilfældig galning være projektionsflade for
venstrefløjens ideologi. Den betydning fortjener han ganske enkelt ikke,”
Pia Kjærsgaard blev, om man så må udlægge det, bakket op af partikammerat,
Søren Espersen, som skrev:
"Jeg har set videoen, og sympatiserer med den lille familie, som bestemt
ikke har fortjent den behandling."
Den lille "familie" var i første linie Kodes Hamdi.
Slå venligst selv information om resten af familien op! Tak!
Mette Frederiksen skrev i øvrigt samme forbindelse:
"Familien havde modet til at sige fra i situationen. Vi har alle et ansvar
for at sige fra - overfor racisme, had og diskrimination"
Men mht. Mette Frederiksen har selv udtalt tungnemme vel efterhånden lært, at
sætte troværdighedsbarren passende lavt.
Og så måtte den etniske dansker krybe til korset, og af hensyn til sin (!)
familie brødebetynget undskylde, at han på Kastrup Havn, som en anden
"tilfældig galning", havde insisteret på, at, flygtninge,
proformaflygtninge og islamister inklusive, rejser hjem, ikke kun på ferie, men
permanent, så snart det er muligt. Han ville jo ikke, som Mette Frederiksen
havde insinueret, give indtryk af at være racist!
Næ! Han var frihedskæmper. Kort frihedskæmper; men dog frihedskæmper! :-)
Det er i øvrigt noget vrøvl at hævde, at tidligere danske IS-sympatisører ikke
mere vil kunne sætte deres ben i Danmark, blot fordi man administrativt har
frataget dem deres danske statsborgerskab.
Naturligvis vil de kunne det, når
selv "Muhammed"s fire koner fra den fjerneste afkrog af Afghanistan
uden den fjerneste tilknytning til Danmark kan blive fragtet til Danmark gratis
på danske skatteyderes regning med SAS og kamera på!
Tyrkeren, Özlem Sara Cekic, var
umiddelbart dybt følelsesmæssigt berørt over Søren Espersens empati og reagerede
med følgende:
"Det her er hjerteskærende. To små børn og en helt
almindelig familie bliver udsat for det værste form for racisme. Helt uventet
og umotiveret bliver de verbalt overfaldet. #dkpol"
Ja, selv Kristian Hegaard, dengang medlem af det
anti-sexistiske De Radikale, det var før han blev "afsløret" som et
normalt menneske, pudsigt nok ligeledes på øen Amager og ligeledes via en
halvdårlig smartphone-video, var sågar fuld af lovord.
Kristian Hegaard skrev:
"Tak Søren" (efterfulgt af en thumb up)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar