RELIGION OG INTEGRATION

Visti Christensen

Integrationsministeriet er et af beviserne på, at dansk politisk er på uintelligente afveje. Tænk, at have et ministerium, der vil hjælpe beviseligt uintegrerbare flygtninge og indvandrere til at blive sluset ind i vort demokratiske, kulturkristne og tillidsbaserede samfund, som de for ofte kun malker og misbruger. 

 

Igennem et halvt århundrede har vi konstateret, at alverdens hjælpeforanstaltninger stort set har været nytteløse. Og det på trods af overdreven imødekommenhed. Ministeriet bør omgående nedlægges.

 

Vi har i årevis brugt milliarder på at få folk, fra især muslimske lande, ind på arbejdsmarkedet, og ud af passiv kontanthjælp. Men forsøgene på at få dem til at anerkende og værdsætte dansk mentalitet og samfundsindretning, har været en fiasko. Alligevel fortsætter staten med at please dem, også efter den muslimske storinvasion i 2015.

 

Og på trods af statens utallige knæfald, er muslimsk grundindstilling til alt i tilværelsen ikke gået op for lovgiverne. Den ændres nemlig ikke. For muslimer er koranens manual en uangribelig og uforanderlig ting og den højeste visdom, og hvis efterfølgere belønnes efter døden.  

 

Og de venter på at få flertallet. Så er Verdenskalifatets jordiske paradis en realitet, og alle vantro vil hilse halvmånemørket velkommen, eller få halsen skåret over. Men inden da, kan islam gøre alverdens frugthaver til ørken, da de som herrefolk må misbruge, udnytte og beherske alt. Og korankendere ved, at Allah har lovet, at selv de vantro vil bane vejen for islams sejre. Uden at de selv får sved på panden.

 

Denne viden giver kuldegysninger. Og man forstår, hvorfor politikere helst ikke vil høre om det. Men muslimers fødselsrate og myndighedernes accept af deres fastholden ved koranen som øverste instans, er årsag til den fortsatte, øgede islamisering. Koranen tillader tilmed, at muslimer godt må benytte både snyd, bedrag, løgn, latin og slangevisdom, når det gælder deres sejrsmarch i vantro lande. 

 

Islam er ikke en religion i normal forstand. Derfor må al deres totalitærpolitiske, ”overlegne” mission høre op. Men indtil dato har kun yderst få turdet melde ud, at den eneste måde, hvorpå vi kan forhindre vort lands opløsning indefra på, er, at islam, med dens sammensurium af politiske, religiøse, kvinde- og fornuftsundertrykkende ord, nedskrevet af afguden Allah himself, ganske enkelt skal forbydes ved lov.

 

Var det sket før, havde al imødekommenhed og vore ufornuftige foranstaltninger, været overflødige.

 

Fra halalkød og kønsopdelt svømmehal til koranklodser ved Christiansborg og på Amalienborg. Det er alt sammen sket ”til ære for” muslimsk overtro, terror, selvtægt og udnyttelse af vort bløde demokrati. 

   

Debatten om religionsfrihed opstod, da Tv afslørede Imamer, der i 8 moskeer underviste i koranens regler for stening af kvinder. Debatten løb ud i sandet. Lars Løkke var villig til at gå til kanten af, hvad Grundloven tillod, men kanten blev ikke defineret. I stedet drøftedes hvordan man kom radikale miljøer til livs, uden at krænke ytrings- og forsamlingsfriheden, religionsfriheden og menneskerettighederne. 

   

Dog nåede man at berolige folket ved at lave en forbudsliste over uønskede religiøse forkyndere, hvis holdninger stred imod danske værdier, og at kriminalisere ytringer, der roste strafbare handlinger. Men herudover talte man kun om, at udtrykkene ”Sædeligheden og den offentlige orden” var vage begreber.

   

I Grundlovens § 67 hedder det: ”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.” (Min fremhævelse).

   

Det afgørende er ikke, om Grundloven har ”vage begreber”, men om, hvad islams lære er og hvad der forlanges af dens udøvere. Og hvis dette strider mod sædeligheden eller den offentlige danske orden, så skal det ikke nedtones af talen om enkelte, radikaliserede unge, om Islamisk Stat og om Taliban. Men så skal der skal om det DNA, som alle muslimer har i blodet, pga. indoktrinering med modermælken. 

   

Og hvordan kan vi dog tillade, at rettroende muslimer, ved grufuld adfærd og uciviliseret livsførelse, får lov til frit at opholde sig i vort land? Islam må da ganske enkelt forbydes. Ellers får vi aldrig bugt med den volds- og stammekultur, der ytrer sig i vold, voldtægt, knivstik, æresdrab og social kontrol! 

   

Danmark har deponeret sin selvbestemmelsesret i EU og de nærmest religiøse menneskerettigheder. Derfor bliver et forbud mod Islam i vort land ikke indført. Og det er næsten ikke til at bære. 

 

https://denkorteavis.dk/2021/religion-og-integration/