SAVNET EFTER DET DANMARK, DER VAR ENGANG..
Den
svenske feltpræst Helena Edlund skriver om savnet af det Sverige, der var
engang. (document.no)
”Når jeg tenker på mitt Sverige, er jeg fylt med en følelse av
savn, bedrøvelse og tristhet. Innsiktet påvirker meg som en rett høyre i solar
plexus: mitt Sverige er ikke lenger der. Jeg kan ikke gi en dato og et
tidspunkt for når det skjedde, men følelsen av at alt går tapt nekter å forlate
meg.”
Nøjagtigt på samme måde føler rigtigt mange danskere. Savnet efter
det Danmark, der var engang. Det gælder i hvert fald de, der kan huske, hvordan
det var at leve i et trygt Danmark.
Det Danmark, vi kendte, eksisterer ikke mere. Men, som også Edlund beskriver det, er det ikke nemt at angive et tidspunkt for, hvornår forvandlingen begyndte.
Der tales
noget diffust om ”de sidste 20 år”, ”de sidste 30-40 år”, for det skete
langsomt, næsten umærkeligt. Fordi nogen ville det. Disse ”nogen” var landets
politikere, støttet af meningsdannere og medierne.
Jeg har aldrig forstået, hvad der drev disse mennesker til at ødelægge et land, som så mange før os har kæmpet for.
Befolkningen
blev i det store hele holdt i uvidenhed om, hvad landets politikere, næsten
uanset partifarve, pønsede på. Men det gik naturligvis kun en vis tid, før
protesterne ikke længere kun foregik omkring spisebordene, men blev så
højlydte, at der måtte gøres noget for at lukke munden på folket.
Og så startede udskamningen.
Et
storslået projekt
Helena Edlund beskriver, hvordan de bekymrede svenskere blev
latterliggjort.
Det samme blev de danskere, der ikke kunne se det storslåede
projekt, som enten purunge politikere, der endnu ikke var tørre bag ørerne,
eller de mere garvede ønskede at omdanne Danmark til.
I Folketinget føg det med skældsord mellem de politikere, der
havde hele projektet klart, og de mere fodslæbende partier, som skulle overbevises,
før de gav deres tilsagn. Men at de endte med at gøre det, har nogle af dem
måske fortrudt i dag.
Men også befolkningen skulle have af krabasken. Selv da det var
tydeligt, at forholdene gik fra slemt til værre, blev vi mødt med stupide
bemærkninger såsom ”der er også danskere, der ikke gider arbejde”, ”der er også
danskere, der er kriminelle”, ”sådan er de ikke alle sammen” og bla bla bla.
Og når kvinder fra ikke-vestlige muslimske lande nægtede at
indordne sig under de danske værdier, såsom at holde sit religiøse
tilhørsforhold inden for sin egen religiøse kreds, lød det i kor fra
venstrefløjen: ”Vi må klæde os, som vi vil”. Ja, om det så betød, at der er
kvinder i vores land, som er iført telt og går halvblinde rundt.
De politiske partier, der var progressive (som på nydansk betyder afvikling)
fandt et nyt våben til at overbevise de andre. Våbnet hed moral.
Moral
blev buzz-ordet for politik
Der skulle ikke mere drives politik til gavn for landet og
befolkningen.
Vi skulle lære at være mere inkluderende, mere tolerante. For det
fine ved moral er, at man er tolerant over for intolerancen.
Med anvendelse af moral kunne hele jordens befolkning tilgodeses.
Og det manglede da bare andet. Vi, der er så rige.
De, der syntes, at den hævdede rigdom kunne anvendes på skoler,
hospitaler, vores egne sårbare, såsom børn, handicappede og gamle, blev skammet
ud som nærige og misundelige.
Selv om Sverige havde gjort krav på at være en humanistisk
supermagt, ville Danmark da også godt være med i denne fine moralske klub.
Så ethvert krav fra de fremmede blev mødt med den største
forståelse. Et ”nej”, fandtes ikke i samfundsinstitutionernes vokabularium.
Protester over al den godgørenhed på bekostning af den mest
sårbare befolknings ve og vel, fik alle dhimmierne, dvs. de gode, de
anstændige, på banen. De kom muslimernes krav i forkøbet og var til købs for
enhver tudehistorie.
Med dhimmiernes hjælp blev der sørget for, at vores børn måtte
give afkald på dansk mad og i stedet spise halal, såvel i skolen som på
hospitaler. Ingen bad de muslimske forældre om at bringe mad til deres børn,
hvis de ikke måtte spise dansk mad. Det, muslimer ikke kunne spise, skulle
ingen spise.
Julegudstjeneste blev taget fra børnene, for det skulle muslimske
børn sandelig ikke udsættes for. At lade de muslimske børn i stedet sidde på
skolebænken, mens de danske børn var i kirke, strejfede ingen. Det, muslimer ikke
skulle deltage i, skulle ingen deltage i.
Til gengæld var det noget så hyggeligt, at danske børn blev slæbt
i en moské for at lære at bede på muslimsk. Hvad skulle det dog kunne gøre?
De, der især stod venstrefløjens hjerte nærmest, var de kriminelle
udlændinge. Besynderligt nok blev de betragtet som lige så meget ofre som de
ofre, de røvede, slog ned, mishandlede eller myrdede. Nok skal de
kriminelle straffes, men ikke så det gør lige så ondt på dem, som på de
skadelidte eller deres pårørende.
For det ville være at betragte som hævn, og i så fald bliver vi
”ligesom dem”, skulle jeg hilse at sige fra meningsdannerne. Ingen kan vist
forklare denne dhimmifloskel.
For moral er ikke sådan at forklare. Enten er man moralsk, eller
også er man det ikke. Bare spørg De Radikale.
Så kan
det vel ikke blive værre?
Efter siden 1983 at have forsøgt at opdrage på en genstridig
befolkning, måtte der skrappere midler til end latterliggørelse og hån over for
dem, der stadig kæmpede for deres land.
Grundlovens § 77 om ytringsfrihed har vist sig blot at være et
skøn, som kan behandles efter forgodtbefindende. Tidligere skulle der meget
til, før en ytring eller et skrift kom for domstolene. Nu synes der ikke at
være grænser for, hvor meget domstolene skal tage sig af.
Så folk, der aldrig har opfordret til vold eller er kommet med
dødstrusler over for nogen hverken i skrift eller tale, og som aldrig har brudt
loven, bliver nu betragtet som landets værste kriminelle. De er blevet hevet ud
af deres senge tidligt om morgenen, lagt i håndjern, fået konfiskeret deres
ejendele, kørt til en politistation og sigtet. For hvad? Jo, de havde anvendt
deres ytringsfrihed til at påvise den – desværre må vi nok erkende –
uigenkaldelige ødelæggelse af Danmark og vist dét, som medierne skjulte for
befolkningen.
Er løbet
kørt for Danmark?
Formentlig ja. At vende skuden kræver foranstaltninger, som ikke
er lige for hånden.
Politikere, som først og fremmest har danskernes ve og vel for
øje.
Politikere, der opsiger Menneskerettighedskonventionen, som
administreres af Menneskerettighedsdomstolen. Det er galimatias at tro, at
Domstolen nogen sinde vil ophøre med at finde på nye områder til at knægte
landenes selvbestemmelsesret.
Dernæst opsigelse af samtlige konventioner og eventuelt bruge det
år, det tager, inden et land er frigjort, til med en tættekam at gennemgå hver
eneste artikel i konventionerne og slette dem, der ikke først og fremmest
tilgodeser befolkningen. Dernæst måske – men kun måske – indtræde i enkelte af
de amputerede konventioner igen.
Kun asyl til dem, der kommer fra flygtningelejre. Stop for
tildeling af statsborgerskab til alle fremmede med undtagelse af den, der har
gjort noget særligt for Danmark.
Tving alle udlændinge til at tage ansvar for sig selv, også når de
træffer et valg om en kriminel karriere. Uanset hvad, skal de hjem eller være
bag tremmer, til de ønsker at rejse.
Vil noget af dette ske?
Nej! Vi
må jo tænke på ”Danmarks omdømme”, om vores land så går tabt.
Kilde:
https://denkorteavis.dk/2022/346920/?fbclid=IwAR1w1YVOZ4LetHSG-3ZjuyicT4ZjzimcUb56A3aUrlnKJjIAu66jA8vXrDE
Kommentarer:
I Norge hadde vi Carl I. Hagen som for
40 år siden advarte mot hvordan Norge kom til å bli dersom myndighetene tillot
horder av muslimer å få asyl.
Virkeligheten ble mye verre enn han forutså.
Ytringsfriheten gjelder bare noen få, bl.a. kalte en ung
muslimsk aktivist Sylvi Listhaug for en heks og sa at hun burde brennes på bål.
Da hun selv ble kalt for en "hettemåke" ble det
oppstandelse.
Personen som kalte henne hettemåke fikk en kraftig bot.
En kjent tidligere forballspiller og TV personlighet kalte en
dørvakt for en jævla neger under en krangel.
Han fikk sparken fra TV2 Norge og venter nå på rettsak og dom!
En ufin uttalelse; men ikke verre enn en muslimsk iman som
mente at alle norske kvinner var horer!
Han fikk selvsagt ingen straff.
Hold da helt kæft hvor er det godt
skrevet, det er hvad 75 % af den danske befolkning ønsker,lad os få danmark
tilbage.
og straffe alle landsforræderne i regeringen evt.en rigsret.
Jeg har aldrig ment at toppen af dansk
intelligens er samlet på Christiansborg.....MEN VI HAR DEN REGERING VI
FORTJENER.....VI HAR SELV VALGT DEN ...!!! så hvem er tåberne???...det er
taberne .....den danske beforlkning.....og vi gør det gang på gang ,ved hvert
valg !! bare vent og se, vi gør det snart igen !!!
Det er rigtigt at vi selv har valgt
regeringen, problemet er at der ikke er nogen rigtige politikere at stemme på -
samtlige af de opstillede er levebrødspolitikere som kun sørger for sig selv,
de har endnu ikke fattet at flertallet af borgerne i Danmark har mistet
tilliden til dem.
Jeg ta´r mig til hovedet .!
Folketinget er blevet et samlingssted for lykkeriddere.
Danmarks dyreste marskandiserbutik, hvorfra der kommer højglanspolerede
skåltaler og vidtløftige budskaber , der er så luftige , at de selv kan flyve
fra talerstolen.
Jeg
ta`r mig til hovedet .
Husk at en stemme på Socialdemokratiet og SF , som elsker EU
, konventionerne og EMRK - - - er det samme som at stemme på Rosa Lund fra
Enhedslisten og Carsten Sofie Nielsen fra de Radikale Venstre - som ønsker at
oversvømme Danmark med kulturfremmede bistandsklienter fra syd og øst for
Middelhavet - samt at forære vores selvstændighed og skattepenge til fremmede
magter , lande og befolkninger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar