STADIG FLERE TYRKERE VIL HAVE SYRISKE FLYGTNINGE TIL AT REJSE HJEM:” JEG VÆMMES VED DEM”

En voksende modvilje blandt tyrkere mod syriske flygtninge har skabt en politisk sprængfarlig debat med paralleller til andre lande i Europa.

 

Baristaen Anil Koca er stærkt utilfreds med flygtningene.

ISTANBUL

 

»Jeg væmmes ved dem,« siger Anil Koca, en 25-årig barista i Istanbul om de 3,7 mio. syriske flygtninge i Tyrkiet.

»Jeg synes, at de alle skal tage hjem,« konstaterer den 16-årige Sumeyye Kaymakci, der sidder i solen på en af millionbyens åbne pladser og venter på en veninde.

»En god syrer er for mig en syrer, som er blevet hjemme og kæmper for sit land,« fastslår den 20-årige studerende Bekir Taskomur, der bruger dagen på at fiske på den asiatiske side af Bosporusstrædet.

Modviljen mod de flygtninge fra Syrien, som igennem årene er flygtet til Tyrkiet pga. den blodige borgerkrig, er i det seneste år steget markant i den tyrkiske befolkning. Det har bl.a. fået den 35-årige syriske flygtning Nesrin, der ikke ønsker at få sit efternavn i avisen, til at fortryde, at hun under flygtningekrisen i 2015-2016 ikke turde sætte sig i en båd for at komme til Grækenland og videre op igennem Europa.

Men hun var bange for at drukne. Derfor blev hun og hendes mand i Tyrkiet sammen med deres børn, mens hendes to søskende fortsatte mod nord og er havnet i Norge.

Nu fortæller de hende, hvor godt de har det. At deres børn stortrives i skolen i Oslo, mens Nesrins egen søn på 12 år bliver mobbet, fordi han er syrer. De andre drenge siger til ham, at de ikke kan lide ham, og at alle syrere er dårlige mennesker, fortæller hun.

Det er blevet så slemt, at han i de seneste dage ikke har haft lyst til at komme i skole længere.

Nesrin har talt med skoleinspektøren om det. Han var meget forstående, men mente ikke, at han kunne gøre meget for at kontrollere alle børnenes adfærd.

Vandet vælder op i hendes øjne, fordi hun ikke føler, at hun kan hjælpe sin søn.

Syriske flygtninge i Tyrkiet

Den tyrkiske regering skønner, at der i dag opholder sig ca. 3,7 millioner syriske flygtninge i Tyrkiet.

De begyndte at strømme til landet efter den borgerkrig, som brød ud i Syrien i 2011.

Tårnhøj inflation, stigende fødevarepriser, jobmangel og et generelt fald i tyrkernes levevilkår får nu flere og flere tyrkere til at give udtryk for, at syrerne bør rejse hjem.

Syrerne bliver ligefrem beskyldt for at være skyld i landets forværrede økonomi.

Modviljen mod syrere i den tyrkiske befolkning kommer ligeledes til udtryk ved et stigende antal sager om vold og konflikt mellem syrere og tyrkere.

Kilde: Al Jazeera/DW

 

Hun venter hver dag på ham i en park ved siden af skolen, så han ikke skal gå alene hjem. Men flere gange er de andre drenge dukket op alligevel og kalder ham øgenavne og skubber til ham. De er ligeglade med, at hun råber til dem, at de skal gå væk.

Sådan var det ikke, da hun først kom til Tyrkiet, fortæller hun.

Da krigen brød ud, bød præsident Recep Tayyip Erdogan alle syrere velkommen som gæster. Mange tyrkere bakkede op om, at de skulle hjælpe deres naboer.

En vred pøbel

Men i takt med at den økonomiske krise er vokset, er stadig flere og flere begyndt at se skævt til den store flygtningegruppe. Syrere får skylden for landets stigende huslejer, lønpres og arbejdsløshed. Der er også en frygt for, at den store arabiske indvandring – ud over syrere er der også mange afghanere i Tyrkiet – vil ændre den tyrkiske kultur.

»Måske ikke nu, men om 15 år,« siger baristaen Anil Koca.

En måling fra juli fra det Ankara-baserede analyseinstitut ORC indikerede, at mere end hver anden tyrker nu mener, at der er for mange flygtninge i deres lokalområde. I et voksende antal tilfælde er vreden boblet over og har fået en pøbel af tyrkere til at angribe syrerne og vandalisere deres butikker og ejendomme.

Det har gjort Nesrin så bange, og hun er begyndt at sige til sine børn, der foruden den 12-årige søn også tæller to piger på 11 og 5 år – at de skal være stille, når de kører i metroen, så ingen hører dem tale arabisk og ved, at de kommer fra Syrien. Den offentlige transport er et af de steder, hvor syrere ifølge tyrkiske flygtningeorganisationer ofte oplever at blive overfuset. Og der er ingen udsigt til, at det bliver bedre.

Jeg synes, at de alle skal tage hjem,« konstaterer den 16-årige Sumeyye Kaymakci om syrerne. Hun fortæller, at der er nogle steder i landet, hun nærmest ikke længere ser tyrkere, og det, synes hun, er ikke i orden.

Stadig flere tyrkere som den 20-årige Bekir Taskomur (t.v.) er trætte af de mange syriske flygtninge, som de mener fungerer som løntrykkere, skubber lejepriserne op og på sigt vil ændre den tyrkiske kultur. Et år før det næste parlamentsvalg har det fået politikerne til at konkurrere om at have den hårdeste udlændingepolitik og ændret tonen i medierne mod syrerne, som nu ofte oplever chikane. Mange er også bange for at blive deporteret. 

Med mindre end et år til det næste præsident- og parlamentsvalg er anti-indvandrerretorikken taget til og har skubbet emnet op til toppen af den politiske dagsorden i Tyrkiet på samme måde, som mange lande i Vesteuropa har oplevet det. Oppositionen har f.eks. lovet, at den vil deportere alle syrere, mens Erdogan skifter mellem stadig at forsøge at forsvare dem og love at sende mindst 1 million syrere retur.

Senest har regeringen skabt frygt blandt syrere for, at der er endnu mere drastiske forandringer på vej ved at signalere, at den ønsker at begynde at normalisere relationen til Syriens præsident, Bashar al-Assad, som Tyrkiet ellers i årevis har bekæmpet. Regeringen i Ankara har også netop færdiggjort 62.000 nye boliger i den syriske by Idlib, der kontrolleres af tyrkisk-støttede oprørere.

Ingen af de tyrkere, som Jyllands-Posten har talt med, tror på, at oppositionen eller regeringen reelt kan eller vil sende de syriske flygtninge tilbage. Der er heller ingen, der mener, at det vil få en betydning for, hvordan de stemmer ved valget. Men mange bakker ikke desto mindre hensigten op.

Chikane mod kvinder

»Jeg er ikke racist. Jeg siger ikke, at de skal deporteres, fordi de er syrere. Men der er kun et vist antal job i Tyrkiet. Vi er allerede for mange mennesker. Hvis vi talte om 100.000 syrere, havde det været ok. Men nu er her for mange. Jeg bryder mig heller ikke om, at mange ikke er uddannede og ikke forstår, at kvinder har flere rettigheder her. Det fører til chikane mod kvinder. Det ser vi på de sociale medier,« siger Bekir Taskomur, en 20-årig studerende, mens han hiver i fiskestangen for at se, om der er bid – han bruger bl.a. sin fritid på at fiske ved Bosporusstrædet.

Hamit Ozturk, en 67-årig indehaver af en brødstand i Istanbul-kvarteret Uskudar, mener, at det er syrernes skyld, at hans søn ikke har et job. Syrerne optager mange job, fordi de tillader at arbejde til en lavere løn, lyder det.

»Men det er forkert, at de bliver overfuset og truet. De er også mennesker,« siger Ozturk, der ikke desto mindre mener, at de skal sendes hjem.

Og hvis det kan lade sig gøre, er det kun Erdogan, som kan, mener han.

»Han har magt, og det ville være hans stil,« siger Ozturk.

Risikoen for at blive deporteret er tilsyneladende allerede steget. I hvert fald hævder regeringen, at den allerede har deporteret tusinder, men det er også, hvad den 29-årige Bessam el Maruf har observeret. I 2017 kom han illegalt til Tyrkiet ved at gå ind over bjergene fra Syrien, hvor der siden er blevet bygget en mur. Han kender flere syrere, som politiet i Istanbul har taget og sendt videre til et udsendelsescenter, hvorefter de er dukket op i de tyrkisk- eller oprørskontrollerede dele af Syrien.

Den 29-årige syriske Bessam el Maruf er flere gange blevet konfronteret af tyrkere på gaden, der beskylder ham for at stjæle deres job. Bessam har altid sine papirer på sig, fordi han er bange for at blive deporteret.

Selv opholder han sig i dag lovligt i landet. Alligevel er han hver morgen, når han forlader den toværelses kælderlejlighed, der huser hans familie på syv, bange for, at han ikke kommer tilbage. Derfor bærer han altid sine identitetspapirer på sig.

»Folk bliver taget på gaden. Politiet dukker også op på privatadresser. Særligt hvis der er mange, der bor i samme lejlighed. Måske tager de dig, fordi de ikke kan lide dig. Og hvis de først har fået dig sat ind i bilen, er der ingen, som kan hjælpe dig,« siger Bessam el Maruf, der ellers har nok af andre problemer at kæmpe med.

Tør ikke spørge dem

Hans datter, Nermin på 10 år, har leukæmi. Det er tredje gang, at det er kommet tilbage, og når hun skal have behandlinger, kan han ikke arbejde på fuld tid, og familien har svært ved at få pengene til at slå til. I systuen, hvor han arbejder sort – de fleste syrere i Tyrkiet er registreret, men har ikke arbejdstilladelse – er hans chef heldigvis forstående og sørger for at give ham nogle arbejdstimer, når han kan. Det samme kan ikke siges om tyrkerne i hans kvarter.

Bessam el Maruf har flere gange oplevet at blive råbt ad. Han fortæller, at der den anden dag kom en mand op til ham og spurgte, hvorfor han ikke tager tilbage til sit eget land. Manden sagde også, at det var Bessam el Marufs skyld, at der er tyrkere, der er arbejdsløse og ikke kan finde et sted at bo, lyder det.

»Og jeg kan jo ikke begynde at diskutere med ham og spørge, hvorfor han bebrejder os. Jeg ved ikke, hvordan situationen vil udvikle sig. Men vi har alle hørt historierne om syrere, der bliver banket eller stukket ned. Så jeg går bare væk, når sådan noget sker,« siger Bessam el Maruf, der afviser, at det er muligt for ham at tage hjem.

Kilde:

https://jyllands-posten.dk/international/ECE14317207/stadig-flere-tyrkere-vil-have-syriske-flygtninge-til-at-rejse-hjem-jeg-vaemmes-ved-dem/?st=1

HEIDI PLOUGSGAARD Jyllands-Postens korrespondent - tekst + foto