Ahmed Akkari: Integrationen af
muslimer er en fiasko – og danske forskere lukker øjnene for problemerne
Skjulte magtmonopoler og sindelagskontrol er med til
at forhindre en stor gruppe muslimer i at integrere sig i Danmark. Vi er nødt
til at indse, at problemerne med islamistisk fundamentalisme kræver en national
og tværpolitisk indsats, siger den forhenværende imam Ahmed Akkari i en ny
rapport.
Som fundamentalistisk imam var Ahmed
Akkari med til at sætte verden i brand under Muhammedkrisen. I dag peger han på
faren ved at ignorere de islamistiske kræfter, der udøver magt og kontrol over
en bekymrende stor andel af de danske muslimer, og dermed effektivt saboterer
integrationen i det danske samfund.
»Forsøget på at integrere muslimer er i det hele taget en fiasko,«
siger Ahmed Akkari og retter samtidig en anklagende finger mod danske
islamforskeres manglende mod til at se problemerne i øjnene. »Forskerne har
svigtet.«
»Jeg bliver gang på gang irriteret, når jeg hører dem på TV,«
siger han og peger på indflydelsen fra islamforskere som Jørgen Bæk Simonsen og
Jakob Skovgaard-Petersen, der begge er ansat ved Institut for tværkulturelle
studier på Københavns Universitet.
»Nu har vi fået en ny generation af forskere, der er på samme
linje,« siger Ahmed Akkari og henviser til en Facebook-opdatering fra
Jesper Petersen, der er islamforsker og ph.d.-studerende ved Lunds Universitet.
Her afviser Jesper Petersen, at imamer spiller en afgørende rolle som
meningsdannere for en stor gruppe danske muslimer.
»Jeg mener, det er noget vås. Det er noget idioti. Hvis der er
en årsag til, at rigtig mange muslimer i dag bruger islam som argument, så er
det, fordi de i et eller andet omfang lytter til sharia. De behøver ikke selv
gå i moske eller konsultere en imam. Men hvis man spørger en muslimsk pige,
hvorfor hun går med tørklæde, og hun svarer, at det er det, Gud vil have, så er
alle de svar, man kan få om, hvad man må eller ikke må, enten direkte eller
indirekte påvirket af den udlægning af islam, som hedder sharia,« siger han.
»Man skal gøre opmærksom på de kræfter, der modarbejder den
forståelse. Det er dem, jeg kalder monopolister og traditionalister. De sætter
sig på fortolkningen af religion og kultur, så man ikke er fri til at være den,
man gerne vil være.«
Jesper Petersen kan ikke genkende Akkaris fremstilling af danske
muslimers virkelighed. I en mail til Berlingske går Jesper Petersen i rette med
den forhenværende imams udlægning.
»Jeg må sige, at jeg finder Akkaris kritik noget besynderlig,
eftersom jeg på Facebook netop citerer et stykke forskning, som han kan tilgå
og argumentere imod, hvis han vil. Det synes dog, som om han blot fremsætter
påstanden om, at forskerne tager fejl, og det er så det. Akkari har naturligvis
nogle erfaringer fra de miljøer, som han har været en del af, men man kan ikke
reducere islam til én persons oplevelser og fortolkning – sharia er eksempelvis
meget mere mangfoldig, end Akkari fremstiller den. Der er naturligvis
karismatiske imamer i Danmark, som har indflydelse – Akkari har været en af dem
– men hverken Akkari eller den karismatiske imam er normen i Danmark.«
Dødstrusler og mordforsøg
Ahmed Akkari holder fast i, at karismatiske imamer kan udøve
enorm indflydelse på muslimer i en ny »refleksionsrapport« for tænketanken Unitos med titlen
»Loyalitetskonflikten i Vesten – hvorfor muslimer er svære at integrere«.
Unitos har Naser Khader,
konservativt folketingsmedlem, den konservative forfatter Kasper Støvring og
journalisten Mikkel Andersson i bestyrelsen og arbejder for oplysning om
konsekvenser af indvandring til Danmark og Vesten i bred forstand.
I rapporten skitserer Akkari, hvordan islamistiske kræfter
sigter til at holde muslimer i vestlige lande indespærret i en slags mentalt
parallelsamfund. De fleste muslimer i Vesten befinder sig derfor i en
loyalitetskonflikt mellem en bogstavtro og fundamentalistisk udgave af islam og
demokratiske værdier i deres nye hjemlande.
Akkari beskriver i den forbindelse, hvordan reaktionære imamer
og muslimske ledere anvender »et skjult magtmonopol«. Et magtmonopol, som Ahmed
Akkari selv har udnyttet, da han spillede en hovedrolle i Muhammedkrisen.
»Siden
1980erne har vi haft en bølge af islamisk missionering og ideologi, der er
strømmet hertil fra Saudi-Arabien, Iran og Ægypten. Via missionærer og bøger og
TV-programmer har den bølge påvirket rigtig mange unge. De har så drevet
missionen videre i muslimske lokalsamfund.«
Få måneder efter Jyllands-Postens offentliggørelse af
tegningerne i 2005 rejste Ahmed Akkari og en gruppe andre danske imamer til
Mellemøsten for at opvigle gemytterne hos lokale islamistiske kræfter.
Missionen lykkedes. De internationale protester tog til i styrke og resulterede
i ødelæggelser af vestlige ambassader i Syrien, i terrorplaner mod
Jyllands-Posten, dødstrusler og mordforsøg på tegneren Kurt Westergaard.
Ahmed Akkari har siden offentligt lagt afstand til sin
fundamentalistiske fortid. I 2014 fortalte han om sin rolle som imam under
Muhammedkrisen i bogen »Min afsked med islamismen«. I 2018 uddybede han fortællingen
om sin forvandling fra islamist til humanist i bogen »Mod til at tvivle«.
I dag underkender eller underspiller mange danske forskere
ifølge Akkaris vurdering, hvor grelt det ser ud i de islamiske miljøer.
»Forskerne får det til at lyde, som om alle er frigjorte. Det
matcher ikke med billedet af, hvordan det egentlig fungerer. Tag ned til en
eid-bøn efter ramadanen. Send reportere ud og se, hvor mange der er med til
bønnen og mødes med andre muslimer. Det er en direkte kontakt med det religiøse
felt. Det betyder ikke, at de lytter til hver eneste ting, imamen siger.«
»Jeg er skuffet over den måde, forskerne udlægger tingene på.
Enten ved de ikke mere, og det er farligt. Eller også er det, fordi de forsøger
at nedtone problemerne. Omvendt har jeg det sådan med de forskere, at jeg godt
kan forstå, at de forsøger at nuancere billedet, fordi de mennesker, de skriver
og taler med, har et så firkantet billede af islam og en lukket forestilling
om, hvad en muslim er. Men jeg synes bare ikke, at forskerne gør Danmark eller
muslimerne en tjeneste ved at undlade at fortælle, hvordan det hele foregår.«
Hvorfor skulle forskerne dog
dække over problemerne?
»Enten er de konverteret og prøver at hjælpe islam lidt. Eller
også er de bange for bølger af had, hvis folk finder ud af, hvor galt det står
til. Så prøver de at glatte ud. En tredje mulighed er, at de ikke ved noget.
Men det tror jeg ikke på.«
Stemmefiskeri
Ahmed Akkari er ikke ude i et fløjpolitisk ærinde.
I rapporten langer han ud efter både venstre- og højrefløjen,
der begge er med til at forstærke reaktionære kræfters indflydelse i
minoritetsmiljøerne. Når højrefløjen med sin uforsonlige og generaliserende
retorik langer ud efter muslimer, er de med til at drive dem i armene på en
venstrefløj, der af misforstået venlighed imødekommer og belønner de mest
konservative og højtråbende stemmer i de muslimske miljøer.
Emnet er for vigtigt og eksplosivt til at overlade til
partitaktiske spilfægterier, fordi problemets omfang kalder på et nationalt
kompromis, mener Ahmed Akkari, der i august sidste år vendte tilbage til
Danmark efter et længere ophold som lærer i Grønland. Efter sin hjemkomst har
han bemærket, hvordan partierne i rød blok målrettet fisker stemmer i
minoritetsmiljøerne som en medvirkende faktor til integrationsproblemerne, og
dermed uafvidende styrker de reaktionære kræfter.
»Vi så det ved sidste valg, hvor Enhedslisten og de Radikale
søger stemmer via foreninger i Gjellerup, Odense og Mjølnerparken,« siger
Akkari. »Det går ud over dem, der i forvejen er ressourcesvage, fordi de går
til eliten i håbet om flere rettigheder, men eliten bruger dem til at få magt
og holder dem fast i traditionalismen. Det er en forkert vej at gå.«
Fælles løsninger forudsætter ikke desto mindre en fælles
konsensus om problemernes årsager. Og den findes ikke. På dele af venstrefløjen
bliver manglende integration forklaret med strukturelle forhold og
institutionaliseret racisme i majoritetssamfundet. Når indvandrere vælger at
barrikadere sig i parallelsamfund, gifter sig med hinanden og ikke med danskere
og modsætter sig tilegnelsen af danske værdier, skyldes det en omkringliggende
racisme.
På den anden side peger nationalkonservative og borgerlige
stemmer på noget dybereliggende i selve islam, der gør religionen uforenelig
med liberale, demokratiske samfund. I et interview med
Berlingske har den hollandske integrationsforsker Ruud Koopmans udtalt,
at han ikke kan pege på et eneste eksempel på vellykket integration af en
muslimsk minoritet i de vesteuropæiske samfund og peger på islam som den
bagvedliggende årsag.
Ahmed Akkari deler Koopmans’ diagnose, men han er alligevel mere
optimistisk.
»Koopmans har en pointe, når han kigger på 20 års fejlslagen
integration i Europa og siger, at det ikke er lykkedes nogen steder. Men han
kigger på et stillbillede af muslimerne i Europa i dag og ser det som udtryk
for en statisk religion,« siger han.
»Jeg er meget uenig, for vi har i en periode på 100 år – fra
slutningen af 1800-tallet og frem til 1970erne – hvor muslimer i en eller anden
udgave har været meget mere pro-vestlige og med på moderne tanker. Vi har haft
sufi-bevægelser, der har forsøgt at adskille stat og religion i forskellige
muslimske lande. Der har været sekulære stater som Tyrkiet og Tunesien med
massiv opbakning fra muslimer,« siger Ahmed Akkari.
»Det er ikke umuligt. Religion er altid et spørgsmål om
fortolkning.«
Fundamentalismens gnister
I visse dele af befolkningen bliver religionen dog tolket
stadigt mere traditionalistisk.
For nylig viste den årlige
medborgerskabsundersøgelse, at 42 pct. af indvandrerne er helt
eller delvis enige i, at religionskritik skal forbydes, mens 36 pct. er helt
eller delvis imod. Blandt efterkommerne er der endnu større støtte til et
forbud. 48 pct. er helt/delvis enige, mens 31 pct. er helt/delvis uenige. En
væsentlig forskel i forhold til personer med dansk oprindelse, hvor 20 pct.
helt eller delvis støtter tanken om et forbud mod religionskritik.
»Det bekræfter bare, at det ikke rigtig er lykkedes at få folk
til at tænke på samme måde som deres danske nabo eller dem, de har gået i skole
med,« siger Ahmed Akkari. »Opbakningen til Erdogan blandt tyrkere i Danmark er
et andet eksempel på, at de vælger andre måder at tænke på.«
Når medborgerskabsundersøgelsen viser, at efterkommerne ofte har
mere konservative synspunkter på religionskritik, skyldes det ifølge Akkari en
række forhold.
»Siden 1980erne har vi haft en bølge af islamisk missionering og
ideologi, der er strømmet hertil fra Saudi-Arabien, Iran og Ægypten. Via missionærer
og bøger og TV-programmer har den bølge påvirket rigtig mange unge. De har så
drevet missionen videre i muslimske lokalsamfund.«
Akkari peger på en splittelse mellem den oprindelige kultur i
forældrenes oprindelseslande og den danske kultur, der får efterkommerne til at
søge mod en mere traditionalistisk og konservativ udgave af islam. Endelig kan
selve samfundsdebatten og politisk retorik i visse tilfælde udløse en trodsig
reaktion hos efterkommerne.
»Det genkender jeg blandt andet fra mig selv,« siger Ahmed
Akkari om dengang han selv praktiserede en særlig reaktionær udgave af islam.
»Hvis ikke jeg kan få følelsen af at høre til, så skal I nok få tifold igen.
Det ser vi både i banderne og de islamiske grupperinger, der tiltrækker unge
mennesker.«
I dag er Ahmed Akkari optaget af at informere muslimer om, at
der findes et både kulturelt og teologisk grundlag i muslimske traditioner for
en tilnærmelse til det sekulære samfund. Kun på den måde kan man skabe en
accept af og en forståelse for, at et tilhørsforhold til og loyalitet over for
Danmark hverken strider mod gadens eller islams doktriner. På den måde kan man
forhindre, at fundamentalismens gnister slår ud i lys lue.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar